En ny lov om afgiftsfritagelse for landstrøm til skibe i Danmark udelukker skibe mindre end 400 bt. Dermed mindskes de små, oftest kommunale, færgerederiers økonomiske incitament til grønne batteriløsninger, der kræver opladning fra land.
”Vi har henvendt os til regeringspartierne og givet udtryk for det problematiske med at sætte grænsen lige netop der. For vi er jo en oplagt målgruppe, når kommunerne skal tænke i nye og grønnere trafikløsninger,” siger Søren Adsersen, formand for Småøernes Færgeselskaber og overfartsleder hos Venø Færgefart, til Søfart.
De danske små- og genvejsfærgers muligheder for miljøforbedrende tiltag med landstrøm og batteridrift risikerer at blive kuldsejlet med den nye lov, der udelukker afgiftsfritagelse på elektricitet for erhvervsfartøjer mindre end 400 bt. Den nye lovs nedre størrelsesgrænse vil aktuelt berøre 30 danske småfærger, og formentlig også kommende nye færger til de små fjord- og ø-overfarter, da de oftest ligger i størrelsessegmentet mellem 200 og 400 bt.
Søren Adsersen tror, at grænsen på 400 bt. formentlig er opstået, da lovforslaget er inspireret af et foreløbigt treårigt svensk forsøg med afgiftsnedsættelse på landstrøm, hvor grænsen netop var sat til 400 bt.
”Da marinediesel allerede er afgiftsfritaget i færgefarten, bliver det svært for de oftest kommunale redere at satse på batteridrift, hvis færgen skal tappe afgiftspålagt strøm hen over natten. Bla. Nekseløfærgen har måttet opgive et projekt med en ny elfærge, da de ikke ville kunne få økonomien til at hænge sammen ved en overgang til strøm uden at være omfattet af en afgiftsfritagelse ,” forklarer Søren Adsersen.
Loven, der for nylig blev vedtaget efter en 3. behandling i Folketinget, vil bl.a. nedsætte afgiften på landstrøm anvendt af skibe til EU’s minimumsgrænse på 0,4 øre pr. kWh. Dette skal gøre det attraktivt for rederier, der anløber danske havne, at overgå fra marinediesel-produceret strøm fra skibenes hjælpemaskineri til strøm fra elforsyningsnettet i land. Derved undgås røgemissioner og støj fra skibe til gene for omgivelserne, mens de anløber en havn.
Hos brancheorganisationen Danske Havne hilses afgiftsfritagelsen velkommen, men organisationen så også gerne, at grænsen på 400 bt. ikke havde været der.
”Laver man et grønt initiativ, bør det gælde for alle. Det er vigtigt, at der er en tilstrækkelig stor volumen i efterspørgslen på landstrøm, når havnene skal ud og foretage de nødvendige investeringer. Nu udelukkes ikke bare de fleste af landets småfærger, men også skibssegmenter som lodsbåde, mindre servicefartøjer og lignende, der ellers ville være oplagte brugere af landstrøm,” siger Bjarne Løf Henriksen, erhvervspolitisk rådgiver hos Danske Havne.
Både Småøernes Færgeselskaber og Danske Havne har deltaget i høringsprocessen og påpeget størrelsesgrænsen.
”Vi har henvendt os til regeringspartierne og givet udtryk for det problematiske med at sætte grænsen lige netop der. For vi er jo en oplagt målgruppe, når kommunerne skal tænke i nye og grønnere trafikløsninger,” siger Søren Adsersen, formand for Småøernes Færgeselskaber og overfartsleder hos Venø Færgefart, til Søfart.
De danske små- og genvejsfærgers muligheder for miljøforbedrende tiltag med landstrøm og batteridrift risikerer at blive kuldsejlet med den nye lov, der udelukker afgiftsfritagelse på elektricitet for erhvervsfartøjer mindre end 400 bt. Den nye lovs nedre størrelsesgrænse vil aktuelt berøre 30 danske småfærger, og formentlig også kommende nye færger til de små fjord- og ø-overfarter, da de oftest ligger i størrelsessegmentet mellem 200 og 400 bt.
Søren Adsersen tror, at grænsen på 400 bt. formentlig er opstået, da lovforslaget er inspireret af et foreløbigt treårigt svensk forsøg med afgiftsnedsættelse på landstrøm, hvor grænsen netop var sat til 400 bt.
”Da marinediesel allerede er afgiftsfritaget i færgefarten, bliver det svært for de oftest kommunale redere at satse på batteridrift, hvis færgen skal tappe afgiftspålagt strøm hen over natten. Bla. Nekseløfærgen har måttet opgive et projekt med en ny elfærge, da de ikke ville kunne få økonomien til at hænge sammen ved en overgang til strøm uden at være omfattet af en afgiftsfritagelse ,” forklarer Søren Adsersen.
Loven, der for nylig blev vedtaget efter en 3. behandling i Folketinget, vil bl.a. nedsætte afgiften på landstrøm anvendt af skibe til EU’s minimumsgrænse på 0,4 øre pr. kWh. Dette skal gøre det attraktivt for rederier, der anløber danske havne, at overgå fra marinediesel-produceret strøm fra skibenes hjælpemaskineri til strøm fra elforsyningsnettet i land. Derved undgås røgemissioner og støj fra skibe til gene for omgivelserne, mens de anløber en havn.
Hos brancheorganisationen Danske Havne hilses afgiftsfritagelsen velkommen, men organisationen så også gerne, at grænsen på 400 bt. ikke havde været der.
”Laver man et grønt initiativ, bør det gælde for alle. Det er vigtigt, at der er en tilstrækkelig stor volumen i efterspørgslen på landstrøm, når havnene skal ud og foretage de nødvendige investeringer. Nu udelukkes ikke bare de fleste af landets småfærger, men også skibssegmenter som lodsbåde, mindre servicefartøjer og lignende, der ellers ville være oplagte brugere af landstrøm,” siger Bjarne Løf Henriksen, erhvervspolitisk rådgiver hos Danske Havne.
Både Småøernes Færgeselskaber og Danske Havne har deltaget i høringsprocessen og påpeget størrelsesgrænsen.
BREAKING