En gennemgribende ombygning og modernisering af JD-Contractors skib Vina er lige nu ved at blive afsluttet langs reparationskajen på Hirtshals Yard.
Vina er det unge værfts hidtil største opgave og involverer syv underleverandører – flere af dem fra den maritime klynge i Nordjylland. Ombygningen af Vina og andre reparationsopgaver, ikke mindst på norsk fiskeritonnage, har hen over foråret beskæftiget omkring 70 mand. Dermed har Hirtshals Yard formået at øge antallet af maritime arbejdspladser i Hirtshals, siden Wärtsilä Danmark forlod byen i 2012.
En projektvirksomhed
Det handler ifølge Rasmus Brohus om hele tiden at have folk nok - og uden samtidigt at have for mange, så man med andre ord er omstillingsparate.
”Vi ser klart os selv som en projektvirksomhed. Deri ligger det, at vi skal være meget fleksible og omstillingsparate. Den store opgave for JD-Contractor, sammen med hvad der ellers har været inde, har hen over foråret betydet, at vi mere eller mindre konstant har haft omkring 70 mand i gang på værftet. Over halvdelen af dem har været fra underleverandører. Omvendt skal vi også kunne håndtere en periode med færre og mindre opgaver, derfor er det nødvendigt, at ens stab af faste medarbejdere ikke vokser ukontrolleret, selv i en periode som den, vi er i lige nu,” siger Rasmus Brohus.
Hirtshals Yard startede i sommeren 2012 med 15 medarbejdere. Det tal er i dag steget til 27 inklusive funktionærer, men Rasmus Brohus tror ikke det er urealistisk, at hans værft inden for overskuelig fremtid kommer til at have en fast stab på mellem 35 og 40 mand, uden at antallet af underleverandører mindskes – snarere tværtimod. Wärtsilä Danmark beskæftigede til sammenligning i året op til lukningen i 2012 omkring 65 mand.
”Det er lykkedes os selv at få opbygget et kundenetværk på de to år, så det er faktisk ret få relationer fra Wärtsilä-tiden, der er fortsat. Vi henter størstedelen af vores opgaver i Norge. Dels fra fiskeriet og dels fra offshore- og nærskibsfarten. Men vi har også kørt hårdt deroppe på at markedsføre os, hjulpet på vej af, at det ellers store antal værfter op langs norskekysten mest har et nybygningsfokus – og så det, at nordmændene har det med at orientere sig ned mod Danmark. Ikke bare i forhold til ferie, men også, når de typisk familieejede rederiers skibe skal på værft,” siger Rasmus Brohus.
Skal ombygge køleanlæg
Hirtshals Yards kundesammensætning gør, at efteråret, hvor fiskeriet fokuserer på at udnytte kvoterammen, og redernes vedligeholdelsesbudgetter er ved at være brugt op, let kan gå hen og blive stille. Men Rasmus Brohus forudser dog et klart bedre efterår i år end i 2012 og 13.
”Det virker som om, at markedet er blevet mere optimistisk. Med det antal forespørgsler, vi i øjeblikket har fået, ser efteråret i år klart bedre ud end i de seneste år, selv om der dog stadig er et stykke vej til, da det virkeligt gik stærkt i Wärtsilä-tiden heroppe i årene frem mod 2008,” forklarer Rasmus Brohus.
Den optimistiske forudsigelse om en yderligere udvidelse af medarbejderstaben bunder dog ikke alene i de generelle spirende positive tendenser i markedet, men også i nye lovkrav i fiskeriet. Fra 2015 starter nemlig en udfasning af anvendelsen af den aggressive drivhusgas freon i fiskeskibes køleanlæg, de såkaldte RSW-anlæg. Der er flere alternativer, men typisk vil anlæggene skulle bygges om til at køre på ammoniak i stedet.
Rasmus Brohus forklarer, at der bliver tale om ganske omfattende ombygninger på de store fiskefartøjer for at leve op til de nye regler. For de skibe, det lykkes at få til Hirtshals Yard, vil entreprisen formentlig bestå i, at værftet selv står for al smedearbejdet, mens elarbejde og det specialiserede arbejde på selve køleanlægget placeres hos underleverandører. Med andre ord et klassisk setup for et reparationsværft af i dag.
Tog stafetten
Hirtshals Yard tog over, hvor Wärtsilä Danmark slap i 2012. Værftsaktiviteten med det primære fokus på motoroverhalinger og dernæst dokninger af mindre skibe i Hirtshals passede ikke mere ind i den store internationale Wärtsilä-koncern. Wärtsilä Danmark valgte derfor at afvikle sine aktiviteter på værftet i en kontrolleret proces, der endte med at give stafetten videre til to af deres lokalt forankrede medarbejdere: Rasmus Brohus og Jesper Reinholt. De er begge uddannede maskinmestre og er i dag henholdsvis administrerende direktør og projektchef i Hirtshals Yard, som med omvendt fortegn nu fokuserer på værftsdelen.
Skibsmotorer bliver dog fortsat overhalet på matriklen, men nu af en af de mange underleverandører. I dag er en fast kreds af underleverandører nemlig tæt forbundne med ethvert moderne reparationsværft, som først og fremmest er en projekt-virksomhed, der agerer som hovedentreprenør.
Vina er det unge værfts hidtil største opgave og involverer syv underleverandører – flere af dem fra den maritime klynge i Nordjylland. Ombygningen af Vina og andre reparationsopgaver, ikke mindst på norsk fiskeritonnage, har hen over foråret beskæftiget omkring 70 mand. Dermed har Hirtshals Yard formået at øge antallet af maritime arbejdspladser i Hirtshals, siden Wärtsilä Danmark forlod byen i 2012.
En projektvirksomhed
Det handler ifølge Rasmus Brohus om hele tiden at have folk nok - og uden samtidigt at have for mange, så man med andre ord er omstillingsparate.
”Vi ser klart os selv som en projektvirksomhed. Deri ligger det, at vi skal være meget fleksible og omstillingsparate. Den store opgave for JD-Contractor, sammen med hvad der ellers har været inde, har hen over foråret betydet, at vi mere eller mindre konstant har haft omkring 70 mand i gang på værftet. Over halvdelen af dem har været fra underleverandører. Omvendt skal vi også kunne håndtere en periode med færre og mindre opgaver, derfor er det nødvendigt, at ens stab af faste medarbejdere ikke vokser ukontrolleret, selv i en periode som den, vi er i lige nu,” siger Rasmus Brohus.
Hirtshals Yard startede i sommeren 2012 med 15 medarbejdere. Det tal er i dag steget til 27 inklusive funktionærer, men Rasmus Brohus tror ikke det er urealistisk, at hans værft inden for overskuelig fremtid kommer til at have en fast stab på mellem 35 og 40 mand, uden at antallet af underleverandører mindskes – snarere tværtimod. Wärtsilä Danmark beskæftigede til sammenligning i året op til lukningen i 2012 omkring 65 mand.
”Det er lykkedes os selv at få opbygget et kundenetværk på de to år, så det er faktisk ret få relationer fra Wärtsilä-tiden, der er fortsat. Vi henter størstedelen af vores opgaver i Norge. Dels fra fiskeriet og dels fra offshore- og nærskibsfarten. Men vi har også kørt hårdt deroppe på at markedsføre os, hjulpet på vej af, at det ellers store antal værfter op langs norskekysten mest har et nybygningsfokus – og så det, at nordmændene har det med at orientere sig ned mod Danmark. Ikke bare i forhold til ferie, men også, når de typisk familieejede rederiers skibe skal på værft,” siger Rasmus Brohus.
Skal ombygge køleanlæg
Hirtshals Yards kundesammensætning gør, at efteråret, hvor fiskeriet fokuserer på at udnytte kvoterammen, og redernes vedligeholdelsesbudgetter er ved at være brugt op, let kan gå hen og blive stille. Men Rasmus Brohus forudser dog et klart bedre efterår i år end i 2012 og 13.
”Det virker som om, at markedet er blevet mere optimistisk. Med det antal forespørgsler, vi i øjeblikket har fået, ser efteråret i år klart bedre ud end i de seneste år, selv om der dog stadig er et stykke vej til, da det virkeligt gik stærkt i Wärtsilä-tiden heroppe i årene frem mod 2008,” forklarer Rasmus Brohus.
Den optimistiske forudsigelse om en yderligere udvidelse af medarbejderstaben bunder dog ikke alene i de generelle spirende positive tendenser i markedet, men også i nye lovkrav i fiskeriet. Fra 2015 starter nemlig en udfasning af anvendelsen af den aggressive drivhusgas freon i fiskeskibes køleanlæg, de såkaldte RSW-anlæg. Der er flere alternativer, men typisk vil anlæggene skulle bygges om til at køre på ammoniak i stedet.
Rasmus Brohus forklarer, at der bliver tale om ganske omfattende ombygninger på de store fiskefartøjer for at leve op til de nye regler. For de skibe, det lykkes at få til Hirtshals Yard, vil entreprisen formentlig bestå i, at værftet selv står for al smedearbejdet, mens elarbejde og det specialiserede arbejde på selve køleanlægget placeres hos underleverandører. Med andre ord et klassisk setup for et reparationsværft af i dag.
Tog stafetten
Hirtshals Yard tog over, hvor Wärtsilä Danmark slap i 2012. Værftsaktiviteten med det primære fokus på motoroverhalinger og dernæst dokninger af mindre skibe i Hirtshals passede ikke mere ind i den store internationale Wärtsilä-koncern. Wärtsilä Danmark valgte derfor at afvikle sine aktiviteter på værftet i en kontrolleret proces, der endte med at give stafetten videre til to af deres lokalt forankrede medarbejdere: Rasmus Brohus og Jesper Reinholt. De er begge uddannede maskinmestre og er i dag henholdsvis administrerende direktør og projektchef i Hirtshals Yard, som med omvendt fortegn nu fokuserer på værftsdelen.
Skibsmotorer bliver dog fortsat overhalet på matriklen, men nu af en af de mange underleverandører. I dag er en fast kreds af underleverandører nemlig tæt forbundne med ethvert moderne reparationsværft, som først og fremmest er en projekt-virksomhed, der agerer som hovedentreprenør.
BREAKING