Havnen i Gøteborg vil fra 2015 og fire år frem tilbyde LNG-drevne skibe 30 pct. rabat på havneafgiften, når de anløber den store svenske vestkyst-havn. Målet er at tiltrække flere skibe, der anvender den renere bunker, oplyser havnen i en pressemeddelelse.
”Vi har længe troet på LNG som fremtidens skibsbunker. Den her satsning er helt på linje med vores ambition om at mindske søfartens miljøpåvirkning og skabe et bæredygtigt skandinavisk transport-hub,” siger Magnus Kårestedt, direktør i Göteborgs Hamn AB.
Göteborgs Hamn forbereder i øjeblikket etableringen af en stor LNG-bunkringsterminal i havnen, som skal levere gas til både skibsfarten og industrien i regionen. Terminalen bygges i et samarbejde mellem Göteborgs Hamn og havnen i Rotterdam. Projektet, der skal medvirke til styrkelsen af LNG-infrastrukturen i Nordeuropa, støttes med EU-midler.
LNG-terminalen skal etableres i Energihamnen og får en kapacitet på 33.000 kbm. Driften skal udføres af et konsortium bestående af Swedegas og Vopak LNG Holding.
Læs også:
Annonce