Rederiet A1 Offshore ApS i Fredericia har købt platform supply-skibet Sable Sea fra det britiske selskab Icefresh Ltd. Sable Sea, der er blevet omflaget til DIS og omdøbt til Sable Express, har senest sejlet for det canadiske rederi Secunda Canada LP. De tidligere canadiske ejere solgte i august 2013 det 1977-byggede platform supply-skib som en del af et flådefornyelsesprogram.
A1 Offshore ApS købte ydermere, tilbage i sommeren 2012, et andet second hand-offshoreskib, platform supply-skibet Shelf Express, der ligeledes blev indflaget i DIS. Derudover købte det beslægtede selskab A1 Terminal i marts i år Vejle Havns tidligere slæbebåd Jeppe Jensen. Den 1964-byggede bugserbåd Jeppe Jensen blev erstattet af DAMEN-nybygningen Jeppe Jensen II, som Vejle Havn tog levering af i efteråret 2013. Jeppe Jensen er i det nye ejerskab blevet omdøbt til Loke og har fået Fredericia som nyt hjemsted.
Sable Express er på 2.341 bt. med en dødvægt på 2.761 ton. Skibet måler overalt 78,8 m og har en bredde på 15,2. Fremdrivningen er dieselmekanisk fra to Kloeckner-Humboldt/Deutz 6-cylindrede hovedmotorer på tilsammen knapt 6.000 kW. Byggeværftet er vesttyske Hermann Suerken GmbH & Co. KG i Papenburg.
A1 Offshores skibe er i management hos JMB Bjerrum & Jensen i Svendborg. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra rederiet omkring planerne med det nyindkøbte offshore-skib.
Læs også:
JMB Bjerrum & Jensen ind i offshore med nyt rederi