Med anløbet af Royal Caribbean Lines Legend of the Seas fik Fredericia taget hul på det, der kan blive en fremadrettet succes for havnen og ikke mindst baglandet i Trekantsområdet - krydstogtanløb.
Selve besøget i år blev en succes med gæster fra ikke færre end 74 nationer. Dermed er det så også slut for i år, men allerede næste år forventer Fredericia Havn besøg af fem skibe fra bl.a. Celebrity Cruises, der anløber med Celebrity Sihouette, der hører til i en absolut største ende af skalaen. Fredericia har tidligere haft besøg af krydstogtskibe. Bl.a. tyske Deutschland, men det er nu, man aner et egentlig gennembrud i dette segment for havnen.