I morgen onsdag vil Danmarks største tørlastrederi vise om et dårligt spotmarked har efterladt store huller i regnskabet. Med en for rederiet usædvanlig stor eksponering mod korte kontrakter vil et markant fald i rater have direkte større indvirkning på resultatet end tidligere.
Nordens aktive flåde talte ved udgangen af 2013 285 tørlastskibe hvoraf størstedelen er indenfor de mellemstore segmenter supramax og panamax. To segmenter som ifølge RS Platou er gået fra dagsrater på spotmarkedet til omkring 12.000 USD for begge segmenter og siden faldet til et gennemsnit for juni måned på 7.700 USD per dag for supramax og endnu lavere for panamax på 4.600 USD per dag.