Suezkanalen er et af verdens maritime knudepunkter. De seneste meldinger om en udvidelse af kanalen og planer om et nyt storstilet maritimt logistikcenter til i alt fire mia. dollars viser, at der er politiske intentioner til at udnytte kanalens unikke konkurrencefordel endnu bedre.
Ikke nok med at en stor del af verdens handelsflåde passerer kanalområdet, det nuværende transitsystem giver også en række fordele for maritime servicevirksomheder, som kan drage nytte af den tvunge ventetid før nordgående eller sydgående konvojsejlads på 193 kilometer mellem Rødehavet og Middelhavet.