23948sdkhjf

Ny lodsbåd fra Tuco skræddersyet til DanPilot

EU-midler skal hjælpe Tuco Marine Group med at udbrede kendskabet til værftets miljørigtige letvægstfartøjer.
”Den nye lodsbåd til DanPilot er det foreløbigt andet solgte fartøj i vores C-Guard-serie. Det første gik til den norske skærgårdstjeneste i en lidt kortere 10,5 meter version. Men den her er skræddersyet til DanPilots ønsker. Det betyder bl.a., at fartøjet har bagageopbevaringsplads til lodserne, og at det kan styres ude fra agterdækket i en nødsituation,” siger Jonas Pedersen, adm. dir. i Tuco Marine Group, der bygger fartøjsserien.

Læs også: DanPilot i tæt parløb med Tuco

Da DanPilot alene har bundet sig til en etårig testperiode fra medio november, er den reelle kontrahent selskabet Sea Charter A/S - et datterselskab til Tuco Marine Group.

C’et i C-Guard-serien står for ”composite”, altså for de kulfiberbaserede sandwichkonstruktioner, som gør fartøjerne lettere end lignende mindre erhvervsfartøjer i aluminium eller glasfiber. Guard-serien generelt består af en række varianter i alt fra fast rescue-fartøjer over vagt- og patruljebåde til daughter crafts.

Tuco Marine Group har netop opnået støtte fra EU’s Horizon 2020-program, der skal hjælpe værftet med at markedsføre de lette og brændstofbesparende erhvervsfartøjer, som nu samles under projektnavnet ProZero.

”Støtten er vigtig for en lille virksomhed som vores. Den begrænsede kapacitet, vi normalt har, gør, at det er svært også at afsætte ressourcer til de mere kommercielle aspekter. Fokus har det med at være på de tekniske og designmæssige sider af et projekt. Derfor kan vi nu også bruge ressourcer på egentlige feasibility-studier og markedsføringsplaner, så vi kan få udbredt kendskabet til vores miljørigtige fartøjer,” siger Jonas Pedersen.

FAKTA
Længe o.a.: 12,02 m
Bredde (uden fender): 2,34 m
Displacement (letvægt): 4 tons
Besætning: 1
PAX: 5
Fremdrift: 1 X Volvo Penta D6, 330 hk.

Læs også:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094