Det er lykkedes Danish Yachts at lette værftets seneste crew- og service-nybygning til havmølleindustrien for mere end 15 tons i forhold til seriens første fartøj, der blev leveret tilbage i foråret 2013.
Vægtoptimeringen er muliggjort af den langt stejlere evolutionskurve, der lige nu ses inden for skibsbygning i kulfiber-baserede kompositter. Et område med en langt kortere historie end skibsbygning i stål og aluminium, hvorfor den også undergår en væsentlig hurtigere udvikling. Ikke mindst hos Danish Yachts i Skagen, som i 2013 første gang anvendte værftets kulfiber-know-how fra bygningen af luksusyachts til erhvervsfartøjer.
Når værftet på mandag leverer den vægtoptimerede nybygning Lina til det norske rederi Odfjell Wind, er fartøjsserien bestående af SWATH-katamaraner (Small Waterplane Area Twin Hull) oppe på fem. Den væsentlige vægtoptimering får Danish Yachts til at betegne Lina som fartøjsseriens anden generation.
Udvikling undervejs
”Der har klart været tale om, at vi har udviklet og optimeret undervejs i takt med, at vi har fået opbygget erfaring. Seriens første enheds letvægt var 110 tons. Nummer to, tre og fire vejede henholdsvis 105, 102 og 100 tons. Det største skridt er taget med den aktuelle nybygning, hvor vi har fået bragt letvægten ned på bare 94,4 tons – vel at mærke med de samme ydre dimensioner som de øvrige,” forklarer Danish Yacths’ designdirektør, arkitekt maa Kristoffer Jensen.
Han forklarer, at seriens anden generation i langt højere grad er designet ved hjælp af særlig computersoftware, der er målrettet styrkeberegning af kulfiber-kompositter.
”Computersimulationerne har givet os mulighed for at udfordre klassens regler, der på mange måder stadig tager udgangspunkt i enten stål eller aluminium, hvor det er relevant at diktere minimumskrav for tykkelse af de enkelte konstruktioner. Nu kan vi dokumentere, at kulfiber-komposittens tykkelse ikke nødvendigvis er afgørende for dens styrke. Så vi har faktisk taget omkring 10 pct. materiale ud af skibet. Det havde vi ikke tid eller overskud til under bygningen af de fire første,” siger Kristoffer Jensen.
Kristoffer Jensen ser næste oplagte skridt i designevolutionen af kulfiber-fartøjer som taget, når værftet ikke længere er afhængigt af de standardkulfibermåtter, som i dag købes fra underleverandører.
”I dag kan man kun vælge imellem et meget begrænset antal vævningstyper i måtterne, men de kommende store vægtbesparelser ligger i at væve den enkelte kulfibermåtte specifikt til en bestemt konstruktion – altså lægge dine kulfibertråde lige der, hvor der er behov for dem. Eksempelvis til et tværgående skot med fire inddelinger med hver sit styrkekrav. I dag er du tvunget til at overdimensionere tre af inddelingerne med det store spring, som er mellem standardmåtterne,” siger Kristoffer Jensen.
Læs også:
Vægtoptimeringen er muliggjort af den langt stejlere evolutionskurve, der lige nu ses inden for skibsbygning i kulfiber-baserede kompositter. Et område med en langt kortere historie end skibsbygning i stål og aluminium, hvorfor den også undergår en væsentlig hurtigere udvikling. Ikke mindst hos Danish Yachts i Skagen, som i 2013 første gang anvendte værftets kulfiber-know-how fra bygningen af luksusyachts til erhvervsfartøjer.
Når værftet på mandag leverer den vægtoptimerede nybygning Lina til det norske rederi Odfjell Wind, er fartøjsserien bestående af SWATH-katamaraner (Small Waterplane Area Twin Hull) oppe på fem. Den væsentlige vægtoptimering får Danish Yachts til at betegne Lina som fartøjsseriens anden generation.
Udvikling undervejs
”Der har klart været tale om, at vi har udviklet og optimeret undervejs i takt med, at vi har fået opbygget erfaring. Seriens første enheds letvægt var 110 tons. Nummer to, tre og fire vejede henholdsvis 105, 102 og 100 tons. Det største skridt er taget med den aktuelle nybygning, hvor vi har fået bragt letvægten ned på bare 94,4 tons – vel at mærke med de samme ydre dimensioner som de øvrige,” forklarer Danish Yacths’ designdirektør, arkitekt maa Kristoffer Jensen.
Han forklarer, at seriens anden generation i langt højere grad er designet ved hjælp af særlig computersoftware, der er målrettet styrkeberegning af kulfiber-kompositter.
”Computersimulationerne har givet os mulighed for at udfordre klassens regler, der på mange måder stadig tager udgangspunkt i enten stål eller aluminium, hvor det er relevant at diktere minimumskrav for tykkelse af de enkelte konstruktioner. Nu kan vi dokumentere, at kulfiber-komposittens tykkelse ikke nødvendigvis er afgørende for dens styrke. Så vi har faktisk taget omkring 10 pct. materiale ud af skibet. Det havde vi ikke tid eller overskud til under bygningen af de fire første,” siger Kristoffer Jensen.
Kristoffer Jensen ser næste oplagte skridt i designevolutionen af kulfiber-fartøjer som taget, når værftet ikke længere er afhængigt af de standardkulfibermåtter, som i dag købes fra underleverandører.
”I dag kan man kun vælge imellem et meget begrænset antal vævningstyper i måtterne, men de kommende store vægtbesparelser ligger i at væve den enkelte kulfibermåtte specifikt til en bestemt konstruktion – altså lægge dine kulfibertråde lige der, hvor der er behov for dem. Eksempelvis til et tværgående skot med fire inddelinger med hver sit styrkekrav. I dag er du tvunget til at overdimensionere tre af inddelingerne med det store spring, som er mellem standardmåtterne,” siger Kristoffer Jensen.
Læs også: