Danmarks får fra foråret 2015 sin første reelle krydstogtsoperatør i nyere tid. Det sker, når skibsreder Jan Kobber lancerer fem- og seksdages krydstogter i Østersøen og Kattegat med krydstogtskibet Brahe.
Togterne markedsføres under brandet Nordisk Cruise Line og sigter på det tyske og danske marked i nævnte rækkefølge. Skibets danske base bliver i Faaborg.
”De krydstogter, vi kommer til at tilbyde, bliver typisk med sejlads natten over og en ny by hver morgen, hvor der er mulighed for busture. Skibets farttilladelse gør, at vi holder os til kystnær sejlads i den sydlige Østersø og i Kattegat. Et togt kunne f.eks. tage udgangspunkt i Kiel eller Faaborg og besøge Wismar, Bornholm, Malmø, Aarhus eller Skagen – men detailplanlægning udestår stadig i samarbejde med danske og tyske rejsebureauer,” forklarer Jan Kobber.
Nordisk Cruise Line vil alene udbyde togterne i perioden april til oktober.
Undervejs til Faaborg
Brahe afsejlede forleden Lappeenranta i Finland. I eftermiddag tages en dansk tremandsbesætning om bord i Helsingfors, der følges med skibets faste finske driftsbesætning på turen til Faaborg, hvor Brahe forventes at ankomme fredag nat eller lørdag formiddag.
”Skibet ligger normalt oplagt i Lappeenranta uden for sæsonen, så vi kan lige så godt tage det til Faaborg med det samme, inden skibet fryser inde deroppe. Det betyder også, at vi har god tid til at få alt klart til foråret. Hvis vi bliver klar inden, vil vi dog nok starte med endagsture ud fra Faaborg inden da,” siger Jan Kobber.
Brahe forbliver under sit nuværende finske flag. Jan Kobber oplyser, at arbejdet med at få alle godkendelser på plads fra Søfartsstyrelsen sker med assistance fra Valling Ship Survey.
Han oplyser endvidere, at driften af Brahe placeres i et nyt fælles selskab stiftet af Jan Kobber og skibets ejer, det finske rederi Saimaan Matkaverkko Ltd.
Krydstogtskibet Brahe er oprindelig bygget som et ubåds support-fartøj til US Navy helt tilbage i 1943. Skibet har dog allerede fra slut-40’erne sejlet som passagerskib i Norge og er i flere omgange blevet ombygget. Bl.a. i 1974, hvor skibet kom til at hedde Kristina Brahe. Et navn, skibet har haft helt op til 2010, hvor Kristina Cruises solgte det til de nuværende ejere efter at have opereret skibet på de indre finske og russiske vandveje som krydstogtskib. Brahe har i dag kahytspladser til 176 passagerer.
Læs også: