23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Maskinmesterskole har for lidt plads

UDDANNELSE: Aarhus Maskinmesterskole forventer kraftig vækst i antal studerende de kommende år.
På fredag åbner Aarhus Maskinmesterskole det nye undervisningscenter Navitas på Aarhus Havn sammen med Ingeniørhøjskolen, Aarhus Universitet og forsknings- og innovationsselskabet Incuba officielt.

Men allerede nu kan maskinmesterskolen forudse, at man i løbet af få år kommer i pladsmangel, og planer for eksterne udvidelser er allerede klar på skitseplanet.
Skolen forventer markant vækst i antallet af studerende på skolen de kommende år.

Det fortæller rektor Anders Hanberg Sørensen til Søfart.

Der er på den ene side tale om en opgradering af de værkstedsfaciliteter, som maskinmesterskolen allerede benytter sig af ude i byen, og på sigt kan der blive tale om, at man må finde nye deciderede undervisningslokaler til at supplere de spritnye omgivelser, man netop er flyttet ind i.

Fra 1.000 til 1.500
Prognosen siger, at antallet af studerende kan gå fra de nuværende små 1.000 og op til 1.500 studerende – og så mange ekstra kan der ikke skaffes plads til på Navitas, der allerede er fyldt op på de etagemeter, de to undervisningsanstalter sidder på.

Ifølge rektor Anders Hanberg Sørensen fra maskinmesterskolen er sidstnævnte planer allerede klar via et samarbejde med boligselskabet Olav de Linde. Selskabet har et ambitiøst projekt på bedding lidt længere inde i havnen i form af et markant højhus, der også vil kunne rumme plads til etager forbeholdt maskinmesterskolen.

Værkstedsflytning
"Vi har i 2016 planlagt at flytte vores nuværende eksterne projektfaciliteter fra de nuværende lokaler længere ude på havnen, hvor de sidste par år har haft til huse i de bygninger, der tidligere husede Maskinfabrikken Nordhavn," forklarer Anders Hanberg Sørensen.

"Det er en ordning, vi har været glade for, men dels er vi allerede plaget af pladsproblemer derude, dels vil gerne hæve standarden generelt for de studerende, der bl.a. benytter dem til at lave deres projektopgaver. Og nu har vi via netop Olav de Linde fået mulighed for at rykke disse projektfaciliteter til større og mere velegnede bygninger i de værksteder, der i dag benyttes af Aarhus Havn nede bag selve Havnehuset. Men havnen skal selv flytte, og så overtages det hele af boligselskabet, der gav os mulighed for at indrette og benytte værkstederne," uddyber han.

"Ovennævnte nye byggeprojekt vil også give mulighed for, at maskinmesterskolen rykker sin værksteds- og projektafdeling derover. Her vil man kunne udvide faciliteterne helt op til 3.500 kvm. i nogle af de bygninger, der vil komme til at støde lige op til omtalte nye højhus. Tidshorisonten for begge sidstnævnte projekter er ganske vist svævende, men til gengæld ret realistiske," pointerer Anders Hanberg Sørensen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web03