Ebola-virusen begynder at have konsekvenser for indtjeningen i danske shippingselskaber. For selv når sikkerhedsprocedure er på plads og følges af skibets besætning kan redere og operatører ikke gardere sig mod alle kommercielle effekter af Ebolafrygten.
Med et stort fokus på mindre handysize tørlastskibe, som ofte sejler kornlaster mellem Vestafrika og Sydamerika, har J. Lauritzen en direkte eksponering mod Ebola-faren, og rederiet har hver eneste dag i året mellem tre og fire skibe i smitteområdet eller i nabolande til de inficerede lande.