Rederiet Danske Færger vil vise, hvordan to moderne danske dieselelektriske indenrigsfærger helt konkret kan ombygges fra deres nuværende MGO-drift (marine gasolie) til kombineret LNG-drift (liquefied natural gas) og batteridrift.
Færgerederiets mål er så at sige at simulere ombygningen og retrofitting af færgerne i et projekt-studie. For at studiet skal blive så virkelighedsnært som muligt, har alle de relevante leverandører, eksempelvis reparationsværftet Fayard, motorleverandøren Wärtsilä og el- og automations-specialisten SAM Electronics, bidraget ved at give specifikke tilbud på deres medvirken i en potentiel ombygning af færgerne.
Projektet præsenteres i dag mandag 8. september hos Skibsteknisk Selskab.
Det er Danske Færgers nuværende tonnage på ruten mellem Spodsbjerg og Taars, der er genstand for projektet. Færgerne, Lolland og Langeland, blev leveret i 2012 og har fra starten været projekteret med et ekstra void space på tanktoppen til en fremtidig installation af en LNG-tank.
Dermed var Danske Færger allerede i projekteringen af færgerne tilbage i 2010 bevidste om LNG som et fremtidigt både økonomisk og teknisk realistisk bunkeralternativ i dansk indenrigsfærgefart med 10 års gode LNG-driftserfaringer fra sammenlignelige ruter i Norge. I dansk sammenhæng tager projektet ydermere afsæt i gode erfaringer fra Scandlines’ ombygning af fire dieselelektriske færger til hybriddrift samt den helt aktuelle afgiftsfritagelse for landstrøm til erhvervsfartøjer på mere end 400 BT.
Et maskinrum ombygges
Færgerne har i dag to redundante maskinrum med henholdsvis to og tre MGO-drevne 850 kW gensets. Det maskinrum med de tre gensets skal således ryddes for at give plads til to nye gensets baseret på Wärtsiläs seneste generation af dualfuel-motorer i 20DF-serien samt et batteri-baseret genset. Fordelen ved Wärtsiläs nye motorer er, at de er designet specielt til LNG, med heavy fuel-olie (MGO/HFO) som alternativ – og ikke som tidligere omvendt. Det har bl.a. medvirket til at reducere den problematiske drivhusgas metan i udstødningen.
Flere aspekter af projektet:
Danske Færger modvirker metan-problematikken yderligere ved at anvende LNG i et elbaseret hybridsystem. Det sikrer, at motorerne, på trods af en kompleks sejladsprofil, konstant køres på deres optimale output. Dermed er forbrændingen således også optimal. Noget, der dels reducerer metanindholdet i udstødsgassen, og som dels øger energieffektiviteten med op til 12 pct.
Det var netop de meget varierede fart- og dermed kilowatt-behov under den 45 minutters overfart på Langelandsbælt, som oprindeligt fik Danske Færger til at vælge et mere fleksibelt dieselelektrisk maskineri i stedet for et konventionelt dieselmekanisk. Samtidigt vil den allerede tilstedeværende fleksibilitet blive øget med det batteri-baserede genset, der er i stand til at give et hurtigere boost af energi end et konventionelt genset.
Bunkringen af LNG skal foregå i de seks timer, hver færge lægger op for natten. Samtidigt lægger projektet op til, at færgernes batteripakke ligeledes kan bunkre om natten – vel at mærke afgiftsfritaget landstrøm. Projektet er støttet og gennemført i samarbejde med Miljøstyrelsen.
FAKTA