23948sdkhjf

Bilfærgernes Rederiforening ønsker trafikal ligestilling

FÆRGER: I Bilfærgernes Rederiforenings årsberetning beder man politikerne huske på, at fokus ikke kun skal være på tog og broer, når man snakker infrastruktur herhjemme.
"Det er ikke unaturligt at have fokus på togdrift og ikke mindst faste forbindelser. Men det bør ikke føre til, at man i det daglige tilgodeser bestemte transportformer. Det er derimod afgørende med ”trafikal ligestilling” og på konkurrencebetingelserne,” siger formand for Bilfærgernes Rederiforening John Steen-Mikkelsen i forbindelse med den årlige generalforsamling og udgivelsen af foreningens årsberetning. Det fremgår af en pressemeddelelse sendt ud af Bilfærgernes Rederiforening.

I Bilfærgernes Rederiforening mener man, at der med mere end 80 færger i Danmark i høj grad er en afhængighed af færgerne, der sikrer nødvendige forbindelser ikke mindst til yderområder og nabolande. Derfor er det afgørende, at Christiansborg ikke forsømmer færgefarten i iver efter at allokere yderligere midler til tog og faste forbindelser, forklarede John Steen-Mikkelsen. 

Han nævnte den nye motortrafikvej mellem Holbæk og Vig som et eksempel på et sted, hvor det var lykkedes at skabe en optimal løsning.

”Motortrafikvejen har gjort færgeforbindelsen fra Odden Havn til et attraktivt alternativ til Storebæltsbroen, for de der skal til Midt- og Nordjylland og forbedret Nordvestsjællands infrastruktur ganske betydeligt,” forklarede John Steen-Mikkelsen.
 
Kilde: Bilfærgernes Rederiforening. 
 
Hele årsberetningen kan findes her.  
 
Læs også: 
Bilfærgernes Rederiforening: Klar til at droppe olien
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094