23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Glasfiber-komposit det rette valg til elfartøj

SKIBSDESIGN: Selv om Sjövägen er banebrydende med el-fremdrift, ønskede rederen et traditionelt udseende fartøj.
Der er tale om et førstegangsprojekt for alle parter omkring bygningen af Sjövägen. Derfor har der i højere grad end normalt været tale om et teamarbejde mellem hovedleverandørerne og rederen, fortæller Faaborg Værfts adm. dir., Jan Mortensen.

”Rederen har været innovativ og har ikke bare bestilt et el-skib til levering. Han har selv kastet sig aktivt ind i projektet,” forklarer Jan Mortensen. Et af kardinalpunkterne for de svenske myndigheder var sikkerheden omkring Li-Ion-batterierne, der er placeret under hoveddækket. Altså under passagerapteringen, hvorfor Saft, der bl.a. har rumfart på referencelisten, i særlig grad skulle dokumentere, at sikkerheden er på plads.
 
Faaborg Værft har stor erfaring med skibsbygning i glasfiber-komposit, bl.a. med Søværnets seks MKII-patruljefartøjer i Diana-klassen. Det materiale er videreført i Sjövägen og er ifølge Tomas Valling fra Principia North, skibets designer, det rigtige kompromis til et el-fartøj som Sjövägen.

”Aluminium ville have givet nogle udfordringer i forhold til uønsket strømledning. Det samme ville kulfiber faktisk også. Og så ville vægtbesparelsen fra det langt dyrere kulfiber ikke kunne forsvares i et langsomt sejlende deplacement-fartøj. Så glasfiber-komposit med isforstærkning er designmæssigt det rigtige materiale til Sjövägen,” understreger Tomas Valling.

Bortset fra el-fremdriften, betegner Tomas Valling Sjövägen som et meget traditionelt skib. Bl.a. er hele drivlinjen bygget op omkring standardprodukter. Det var også et ønske fra rederen, at Sjövägen, udseendemæssigt, ikke stikker for meget ud i Stockholms Skærgård, hvor der er meget tradition involveret i passagerskibsfarten, som bl.a. indbefatter flere aktive veteranskibe.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.157|