23948sdkhjf

I dybden med korruption til søs

SEMINAR: Seminaret ”Corruption – How do we tackle it in the maritime industry?” går den 8. oktober i dybden med én af de store økonomiske og menneskelige udfordringer til søs.
I så global en branche som skibsfarten er det tæt på utænkeligt ikke at støde på udfordringer omkring korruption og ikke mindst ’smøringspenge’.

Mange steder i verden er det fortsat kutyme og en indgroet del af kulturen, at virksomheder, som et udtryk for almindelige høflighed, afleverer gaver eller mindre pengebeløb til de lokale myndigheder.

Det skriver Danmarks Rederiforening i en nyhedsaopdatering.

Et skib, der sejler til og fra eksempelvis et afrikansk land, møder blandt andet havnemyndighederne, sundhedsmyndighederne og immigrationsmyndighederne, og det kan være en udfordring for personalet om bord at afvise at give gaver, lige som der er eksempler på, at skibe som straf for manglende ’samarbejde’ er blevet forsinket i deres afrejse med store økonomiske konsekvenser til følge.

”Facilitation payments – eller smøringspenge – er en stor udfordring for skibsfarten, men også for de berørte lande, hvor samfundene skævvrides. Problemet kan ikke løses af enkelte rederier eller søfartsnationer, men kræver en fælles, global indsats og nogle sociokulturelle ændringer i de lande, hvor normalen ofte er, at myndigheder skal have gaver for at udføre deres arbejde,” siger Maria Bruun Skipper, der er chefkonsulent i Danmarks Rederiforening og involveret i det maritime antikorruptionsnetværk MACN.

Hun er desuden ordstyrer på seminaret ”Corruption – How do we tackle it in the maritime industry?”, der som en del af Danish Maritime Days finder sted den 8. oktober kl. 8.30- 11.00 i Danmarks Rederiforening.

”Seminaret vil kaste lys over de konkrete udfordringer, shipping-virksomheder møder ude i verden og ikke mindst, hvordan vi kan tackle korruption og smøring gennem en fælles indsats,” siger Maria Bruun Skipper

Blandt oplægsholderne er repræsentanter fra Transparancy International, Maersk Line, Clipper Group, GAN Integrity Solutions og The Maritime Anti-Corruption Network (MACN).
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

2.256