23948sdkhjf

Unifeeder udvider på Østersøen-kontinentet

CONTAINER: Mens andre reber sejlende udvider Unifeeder rederiets feeder- og short sea-services mellem Finland/Rusland/Baltikum og de store hubs på kontinentet.
Unifeeder opgraderer rederiets feeder- og short sea-netværk fra Finland/Rusland og Baltikum til de to kontinentale deep sea-hubs i Hamborg og Rotterdam. Dermed vil der fra oktober 2014 være fem ugentlige afgange på servicen fra Hamborg til St. Petersburg, og to ugentlige afgange mellem Rotterdam og St. Petersburg, meddeler Unifeeder i en pressemeddelelse.

Efter opgraderingen kommer Unifeeder dermed op på i alt 21 afgange om ugen fra kontinentet til de finske, russiske og baltiske havne. Serviceudvidelsen sker mens andre short sea-operatører i regionen skalerer ned.

”Vores unikke forretningsmodel, som kombinerer feeder- og short sea-gods, gør os i stand til at gå mod strømmen og udvide. Serviceudvidelsen kommer til at gavne både vores feeder-kunder og de store interkontinentale transportører, som begge altid er interesseret i en stadig større frekvens, kortere transit og faste fartplaner,” siger Jesper Kristensen, CEO i Unifeeder.

Med fem ugentlige afgange fra Hamborg til St. Petersborg, behøver kunderne ikke at planlægge deres produktion efter en specifik afskibningsdag. Dermed kan både afskibere og importører minimere deres lageromkostninger i havnene og de kan afskibe mindre ladninger ad gangen, mere hyppigt, hvormed transit-flaskehalse ligeledes kan undgås, oplyser Unifeeder.

Kilde: Unifeeder

Læs også:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125