23948sdkhjf

Hempel vinder prestigefyldt pris i England

MILJØ: Danske Hempel har vundet en pris for et nyt koncept for bundmaling.
Shipping Effiency’s Environmental Tecnology Award 2014, er netop uddelt i London for et banebrydende bundmaling-koncept, der blandt andet  kan betyde store brændstofbesparelser for rederierne.

Prisen er en blåstempling af en teknologi, der "giver et væsentligt bidrag til at nedbringe miljøbelastningen," som det er beskrevet af Shipping Efficiency.

"Vi er stolte og glade over, at vores produkter blevet anerkendt af Shipping Efficiency Award-panelet som et miljømæssigt ledende produkt,” siger Claes Skat-Rørdam, Fouling Control Manager i Hempel, ifølge en pressemeddelelse.

 Hempel anvender ifølge en pressemeddelelse en helt ny teknologi, der kombinerer det bedste fra begge verdener: Den glatte, brændstoføkonomiske overflade fra silikone-malinger og den holdbare beskyttelse mod begroning kendt fra traditionelle bundmalinger.

Med det nye produkt kan et skib ligge stille i op til 120 dage uden at gro til, og brændstofbesparelsen vil i gennemsnit være på bemærkelsesværdige seks procent i gennemsnit, anfører Hempel.

Claes Skat-Rørdam fortsætter: ”Det mest bemærkelsesværdige ved vores produkt er, at det frigiver 95 procent mindre biocid end traditionelle bundmalinger, men alligevel har en markant bedre ydelse. Bundmalingen giver vores kunder mulighed for at forbedre deres effektivitet på havet og samtidig reducere indvirkningen på miljøet.”


Kilde: Hempel
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082