23948sdkhjf

Maritime topfolk indtager Danmark

TOPMØDE: 200 af verdens mest indflydelsesrige personer på den internationale maritime scene er klar til at trække i arbejdstøjet, når Danish Maritime Forum skydes i gang i København onsdag.
Den estimerede fordobling af verdenshandlen frem mod 2030 vil være øverst på dagsordenen, når 200 internationale topledere, ministre, førende beslutningstagere og meningsdannere træder sammen til Danish Maritime Forum onsdag og torsdag i København.
 
Sammen vil de drøfte og finde nye løsninger for den globale maritime branches fremtid. 90 procent af verdenshandlen transporteres ad søvejene, og derfor stiller en fordobling - fra de nuværende ti til 20 milliarder tons omkring 2030 - branchen og verden som sådan over for en lang række udfordringer og muligheder.
 
”Den globale maritime branche er rygraden i globaliseringen og international handel og bidrager til menneskers velfærd gennem vækst og udvikling i hele verden. Der er stadig et stort potentiale for at øge det positive bidrag fra den maritime sektor. Derfor vil Danish Maritime Forum udfordre den internationale maritime verden til at finde nye løsninger på morgendagens udfordringer,” siger Flemming R. Jacobs generalsekretær i Danish Maritime Days, som står bag topmødet.
 
”En fordobling af søtransporten frem mod 2030 vil kræve, at hele den globale maritime branche og omkringliggende infrastruktur gennemtænkes. Det stiller branchen over for store udfordringer og muligheder i forhold til transportkapacitet, havne og terminaler, finansiering, landbaseret infrastruktur, menneskelige ressourcer og meget mere,” fortsætter Flemming R. Jacobs.
 
Den maritime verdens svar på Davos
Danish Maritime Forum er inspireret af andre store internationale begivenheder som for eksempel World Economic Forums årlige topmøde i Davos. Forummets deltagere vil blive udfordret og forventes at deltage aktivt i de mange arbejdsgrupper, som bliver faciliteret af internationale kapaciteter på deres respektive felter. Diskussionerne vil have fokus på infrastruktur, energi, vækst i Afrika, finansiering, nye teknologier, fremtidens arbejdsstyrke, bæredygtig vækst, international handel og meget mere.
 
”Vi har samlet nogle af de bedste hjerner fra den globale maritime branche i bred forstand, og vi har en forventning om, at de vil smøge ærmerne op og tage aktiv del i diskussionerne, og vi håber, at de i fællesskab når frem til nogle løsninger, som branchen kan nyde godt af i mange år fremover, eller opgaver som kræver yderligere behandling,” lyder det fra Jacobs.
 
Målet er at frigøre den globale maritime branches fulde potentiale for at øge menneskers velfærd gennem et sundt og konkurrencedygtigt erhvervsmiljø. Forummet vil søge håndgribelige resultater og tage de første skridt til konkrete løsninger, som kan tages med hjem og implementeres direkte af industrien.
 
”Danish Maritime Forum vil nedbryde de siloer, der eksisterer i mange brancher. Vi tilstræber at skabe en fælles arbejdsplatform, hvor vigtige maritime topledere, eksperter og politikere kan finde sammen om nye idéer til løsninger på de udfordringer og muligheder, som den globale maritime industri står over for. Det handler om at få skabt den bedst mulige ramme for samarbejde på tværs af alle de kompetencer, der skal medvirke til løsningerne,” konstaterer generalsekretæren.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079