23948sdkhjf

Scandlines og Corvus Energy vinder Ship Efficiency Award

HYBRID-DRIFT: Prinsesse Benedikte – verdens første hybridfærge i den størrelsesorden – vinder fornem effektiviseringspris.
Scandlines og Corvus Energy modtog den 2. oktober 2014 Fathom’s effektiviseringspris for omstillingen af Scandlines’ Prinsesse Benedikte fra traditionel dieseldrift til hybriddrift, der kombinerer dieseldrift med elektrisk batteridrift. Scandlines’ hybridfærge Prinsesse Benedikte markerer en vigtig milepæl, da det for første gang i verden er lykkedes at sætte en hybridfærge af den størrelse i drift – systemet svarer til cirka 600 hybridbiler og kan drive den 6.600 tons tunge færge i omkring 30 minutter uden brug af dieselolie og med en hastighed på 14 knob.

Effektiviseringsprisen anerkender den hybride færges betydelige stigning i effektivitet og det dermed forbundne fald i udledning. Systemet fik også en særlig anbefaling i kategorien innovation ved Lloyd’s List Awards den 30. september 2014.
 
Prinsesse Benedikte, den første af nu fire hybridfærger i Scandlines’ flåde, har bevist, at lagring af energi i litium-polymer-batterier er en sikker, pålidelig og omkostningseffektiv måde at reducere udledningen i skibsfarten. Tilsammen repræsenterer Prinsesse Benedikte, Deutschland, Schleswig-Holstein og Prins Richard i dag den største flåde af hybridfærger i drift.

”Scandlines er et af de førende færgeselskaber. Vi er meget glade for, at Corvus’ system til lagring af energi i stor skala kan være med til at sikre rederiets succes, ” fortæller Grant Brown, Vice President, Global Marketing i Corvus Energy, og han fortsætter:

”Vores arbejde og sikkerhedsmæssige standarder er nu godkendt af vores samarbejdspartnere, kunder og de uafhængige klassifikationsselskaber Lloyd’s Register, DNV (Det Norske Veritas) og ABS (American Bureau of Shipping). Corvus kan som den eneste levere et litiumbaseret energilagringssystem med disse sikkerheds- og kvalitetsgodkendelser.”

Hybridsystemet på ruten Rødby-Puttgarden er et væsentligt punkt i Scandlines’ strategi om mere bæredygtig færgedrift og er det første i en række af miljøvenlige investeringer. I 2013 til 2015 investerer Scandlines næsten 190 millioner kr. i miljøteknologier på ruten Rødby-Puttgarden. Derudover er der planlagt yderligere investeringer på andre Scandlines-ruter.

Kilde: Scandlines

Læs også:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078