Piratangreb i Østafrika er aftagende, men det humanitære omfang af de afrikanske piraters hærgen er stadig enormt. Det fremgår af data indsamlet af organisationen Maritime Piracy Humanitarian Response Programme, som blev fremlagt ved Danish Maritime Days konference om maritim sikkerhed i Afrika.
Peter Swift, leder af programmet, der skal assistere søfarende og deres familier med de humanitære aspekter af at operere i piratfarvand, vurderer, at mere end 500.000 søfolk hvert år bliver påvirket i større eller mindre grad af pirateri i Øst- og Vestafrika