”Vi distribuerer hovedsageligt brændstoffer rundt i Skandinavien fra raffinaderier i Norge og Sverige. Det, der kendetegner os, er, at vi har en meget høj vedligeholdelsesstandard på vores flåde, der alle er isklassede. At vores skibsførere har lodspapirer til de faste anløbshavne, og at vi kan vende et skib hurtigt sammenlignet med konkurrenter, der ikke i samme grad som os kender markedet. Og endeligt, at vi ofte har lange kunderelationer,” siger Jens P. Buchhave.
Ifølge Jens P. Buchhave skabte kontraheringen så megen positiv opmærksomhed i branchen, at rederiet efterfølgende turde løfte optionen på de resterende to. Det var da også en af de store kunder, det finske olieselskab NEOT, som skrev t/c-aftaler på de to første gas-drevne skibe fra AVIC Dingheng Shipbuilding.
Mens Terntanks nye skibe bygges i Kina, er den skandinaviske LNG-infrastruktur i gang med at udvikles i takt med, at flere rederier, indtil nu først og fremmest færgerederier, har valgt at satse på LNG som svaret på de skærpede svovlkrav i ECA’en. Også Terntanks kunde, raffinaderiet Preem i Lysekil, er begyndt at anvende LNG i sine produktionsprocesser. Og Gøteborg Havn, som er en af hovedhavnene i Terntanks marked med udskibning for kunderne Preem og NEOT, anvender nu målrettet LNG som konkurrenceparameter. Den store svenske havn får således egen LNG-bunkringsterminal og tilbyder fra 2018 30 pct. rabat på havneafgiften til LNG-drevne skibe.
Helt bunkret op vil Terntanks nye skibe typisk kunne sejle i omkring 14 dage. Skibene vil fra 2016/17 kunne bunkre i flere af de faste anløbshavne. Alternativt kan bunkringen ske ship-to-ship ved Skagens red eller fra Skangass’ tankbiler ved kaj med to dages varsel. Skangass opererer i øjeblikket flere LNG-feeder/bunker-skibe, mens det ligeledes dansk-baserede svenske rederi Sirius Rederi er langt fremme med realiseringen af et specialdesignet LNG-bunkerfartøj – det såkaldte Project Flexi med nybygningen Celsius.
Ifølge Jens P. Buchhave skabte kontraheringen så megen positiv opmærksomhed i branchen, at rederiet efterfølgende turde løfte optionen på de resterende to. Det var da også en af de store kunder, det finske olieselskab NEOT, som skrev t/c-aftaler på de to første gas-drevne skibe fra AVIC Dingheng Shipbuilding.
Mens Terntanks nye skibe bygges i Kina, er den skandinaviske LNG-infrastruktur i gang med at udvikles i takt med, at flere rederier, indtil nu først og fremmest færgerederier, har valgt at satse på LNG som svaret på de skærpede svovlkrav i ECA’en. Også Terntanks kunde, raffinaderiet Preem i Lysekil, er begyndt at anvende LNG i sine produktionsprocesser. Og Gøteborg Havn, som er en af hovedhavnene i Terntanks marked med udskibning for kunderne Preem og NEOT, anvender nu målrettet LNG som konkurrenceparameter. Den store svenske havn får således egen LNG-bunkringsterminal og tilbyder fra 2018 30 pct. rabat på havneafgiften til LNG-drevne skibe.
Helt bunkret op vil Terntanks nye skibe typisk kunne sejle i omkring 14 dage. Skibene vil fra 2016/17 kunne bunkre i flere af de faste anløbshavne. Alternativt kan bunkringen ske ship-to-ship ved Skagens red eller fra Skangass’ tankbiler ved kaj med to dages varsel. Skangass opererer i øjeblikket flere LNG-feeder/bunker-skibe, mens det ligeledes dansk-baserede svenske rederi Sirius Rederi er langt fremme med realiseringen af et specialdesignet LNG-bunkerfartøj – det såkaldte Project Flexi med nybygningen Celsius.
BREAKING