En moderne teknisk direktør skal forstå hele rederiets forretningsmodel, for ellers kan han ikke være på forkant med krav fra ledelsen og kunder og samtidig være i øjenhøjde med sine medarbejdere på land og ikke mindst til søs.
Der var en gang, hvor man ”blot” skulle kunne sin Håndbog for Maskinmestre og ellers holde hovedet koldt, når det gik hedt for sig, for at komme til tops i den tekniske shippingverden. Sådan er verden ikke længere, og kravene til den moderne, tekniske direktør har flyttet sig fra skibet til skrivebordet.