Set fra sidelinjen er det meget forskellige færgekoncepter, Scandlines har villet bygge, siden rederiet i 2010 for første gang offentliggjorde planerne om en opgradering af ruten mellem Gedser og Rostock. Først nybygningsprojektet ”GR12” (Gedser-Rostock 2012) ved P+S Werften i Stralsund til levering i marts og maj 2012.
Værftet formåede imidlertid ikke at bygge de to færger, der skulle havde været lanceret som Berlin og Copenhagen, efter specifikationerne i kontrakten. Meget kort fortalt trak Scandlines sig derfor fra kontrakten efter, at værftet var gået konkurs efter længere tids økonomiske problemer.
I stedet underskrev Scandlines en hensigtserklæring om to nydesignede LNG-drevne dobbeltenderfærger hos STX Europe i Finland til levering i 2015 – deraf projektnavnet ”GR15”. En egentlig kontrahering fandt imidlertid aldrig sted, da værftet ikke kunne rejse de nødvendige bankgarantier.
I stedet for at engagere sig med et tredje værft og tidligst have adgang til nye skibe i 2016 valgte Scandlines derfor at købe de to oprindeligt bestilte ufærdige færger, byggenr. 502 og 503 ud af boet efter det nu lukkede P+S Werften. Det er disse to færger, der aktuelt bliver færdiggjort og gennemgribende ombygget hos Fayard i Munkebo.
”GR12 var udviklet i 2007/08, hvor only the sky was the limit, om man så må sige. Tiltroen til markedet var stor, og vores ejere ønskede nogle skibe, der kunne sælges world-wide. Da vi så gik til Finland i 2013, gav verdensøkonomien et lidt mere nøgternt syn på tingene. Derfor bestod GR15-projektet af mindre skibe. Endelig ville man nu gerne have nogle færger, der let kunne veksle mellem Rødby-ruten og Gedser-ruten, hvorfor de skulle være dobbeltendere. De er godt nok langt sværere at omsætte på second hand-markedet, men samtidigt havde man nu en styrket tro på, at ruten var langtidsrentabel,” forklarer Scandlines’ project manager, Lars Jordt, om historikken bag de to færgekoncepter, der gik forud for færdiggørelsen af de to tidligere Stralsund-færger på Fayard.