Man starter med et skib og slutter med et skib. Sådan lyder ambitionen for rederiet NORDENs nye strategiske tiltag for de ansatte på søen. For mindre udskiftning i skibsledelsen skal genere merværdi og ikke mindst skabe et bedre arbejdsmiljø.
”Vi tror meget på, at der skal være en højere grad af kontinuitet i besætningen på skibet. Det er en enormt vanskelig logistisk opgave, men det har vi sat os for at ville løse. For vi tror på den menneskelige faktor og at gode relationer giver mere værdi end bare at fylde folk på skibene,” siger Asger S. Lauritsen, teknisk direktør i NORDEN.