Med den seneste ordre til Karstensens Skibsværft på to 78 meter pelagiske trawlere til den skotske reder Lunar Fishing kommer Skagen-værftet helt usædvanligt til at skulle udruste tre nybygninger samtidigt i sidste halvdel af 2015. Noget, der stiller helt særlige krav til mandskabskapaciteten, fortæller værftets direktør, Tage Rishøj.
”Der betyder, at vi allerede nu er begyndt at lede efter 50 ekstra mand. Når vi er i udrustningsfasen på de tre skibe samtidigt næste år, vil vi skulle have omkring 300 af vores egne folk i gang på værftet sammen med formeligt ekstra 100 mand fra underleverandørerne,” siger Tage Rishøj.
Det svarer til en udvidelse af medarbejderstaben på 20 pct., og Tage Rishøj forventer derfor at skulle langt uden for Nordjyllandsregionen for at finde det tilstrækkelige antal kvalificerede folk inden for metalfagene. Formentligt, som ved tidligere spidsbelastninger på værftet, så langt som til Tyskland og Polen.
Ud over den første af de to nybygninger til Skotland og en af værftets andre trawler-nybygninger skal også Søværnets tredje enhed i Knud Rasmussen-klassen, Lauge Koch, udrustes næste år. Den proces, der kommer til at ske i tæt parløb med Forsvarets Materieltjeneste, vil strække sig helt ind i sommeren 2016.
Læs også: