23948sdkhjf

Scandlines lægger færge til aftale om venskabsbyer

INTERNATIONAL: Murens fald markeret af danske og tyske borgmestre på Scandlines' Gedser-rute, som engang dannede bro mellem Øst- og Vestblokken.
Det er i disse dage 25 år siden, at Berlinmuren faldt, og de første østtyskere kom med færgen til Gedser. ”Fyrsteruten”, som Gedser-Rostockoverfarten også kaldes, blev åbnet i 1903 og har siden afspejlet Europas økonomiske og politiske forandringer. Ruten overlevede to verdenskrige og 40 år med et delt Tyskland.

Det skriver Scandlines tirsdag i en pressemeddelelse.

Efter genforeningen af Tyskland i 1990 kom der nyt fokus på ruten, og personbilstrafikken voksede. Berlin blev et oplagt mål for en weekendudflugt; ved at tage færgen fra Gedser kunne – og kan – københavnerne spare 150 km.

For at markere 25-året for Berlinmurens fald formaliserer Guldborgsund Kommune og Rostock mange års samarbejde i en venskabsbyaftale, som blandt andet skal gøre det lettere at skabe relationer inden for transport, erhverv og turisme. Målet er for eksempel at lave en fælles markedsføringsaftale for at øge synligheden over vandet, så turister i Rostock også kan blive turister i Guldborgsund og omvendt.

Rostock og Guldborgsund

For at få det optimale ud af den nye venskabsbyaftale skal det være let for begge parter at krydse Østersøen. Borgmester John Brædder udtaler:

”Scandlines er en vigtig samarbejdspartner, da de danner broen, som er nødvendig for at have et stærkt samarbejde. Derfor har vi i dag underskrevet aftalen om bord på en færge mellem Rostock og Guldborgsund. Det er den samme rute, som mange østtyskere tog i dagene efter murens fald og dermed skabte grundlaget for det samarbejde, vi har i dag.”

Scandlines investerer stort i Gedser-Rostockoverfarten. Ved at indsætte to nye færger på ruten i 2015 løftes kapaciteten og oplevelsen om bord betydeligt. Der er desuden investeret 300 mio. kr. i at modernisere Gedser Havn, så den dobbelte kapacitet fortsat kan håndteres på 15 minutter.

Venskabsbyaftalen underskrives af Rostocks borgmester Roland Methling og Guldborgsunds borgmester John Brædder.

Læs også:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079