23948sdkhjf

Stenas frederikshavner-færge får fjernvarme

MILJØ: EU-støtte og en million i egeninvestering kobler færgen Stena Danica på Gøteborgs fjernvarmenet, når skibet ligger over for natten.
Nordens største havn, Gøteborg Havn, er ikke alene en af verdens førende havne med landstrøm. Nu har havnen også indledt et EU-støttet projekt om anvendelse af byens allerede eksisterende fjernvarme om bord på skibe ved kaj i havnen.

Færgerederiet Stena Line og havnen har via EU-projektet Celsius fået støtte til, at Danmarks-færgen Stena Danica, der ofte ligger over i Gøteborg, kobles op på byens fjernvarmenet. Stena Line investerer selv omkring en million svenske kroner i installationer om bord, mens havnen står for en containerenhed på kajen med varmeveksler, der kobles til færgen om natten. Det skriver selskabet Göteborg Energi i en pressemeddelelse.

”Det er første gang, at landbaseret fjernvarme anvendes på et skib, som er i drift og forlader kajen med jævne mellemrum. Tilslutningen skal kunne kobles op og kobles af, og samtidigt skal den kunne følge skibets bevægelser,” forklarer Johan Henrikson, key account manager hos Göteborg Energi, der står for byens fjernvarmenet.

75 pct. CO2-reduktion

Stena Line forventer, at anvendelse af byens fjernvarme om natten vil kunne mindske
CO2-udslippet fra Stena Danica i Gøteborg med 75 pct. fra 800 tons til 195 tons.

EU-støtteprogrammet Celsius udgøres af byerne Gøteborg, London, Rotterdam, Genova og Köln, der sammen skal inspirere andre europæiske storbyer i forhold til anvendelse af overskudsvarme fra fjernvarmenettet.

Læs også:
Color Line får pris for landstrøm
 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.424