Det chilenskejede rederi Ultragas har med det nybyggede handysize-skib 'Atlantic Gas' fået sit første skib under dansk flag. Skibet er det første i en serie på syv skibe, hvor også resten, plus yderligere to nybygninger, forventes at skulle sejle under dansk flag. Og det er der en grund til, fortæller CEO Anders Rasmussen.
”Vi gør det ikke for vores blå øjnes skyld. Vi kan se klare fordele ved dette. Rederiforeningen er et godt eksempel. De har fingeren på pulsen og er dagsordensættende inden for global shipping,” lyder det fra rederiet CEO til Søfart.
”Vi gør det ikke for vores blå øjnes skyld. Vi kan se klare fordele ved dette. Rederiforeningen er et godt eksempel. De har fingeren på pulsen og er dagsordensættende inden for global shipping,” lyder det fra rederiet CEO til Søfart.
Tilbage i august modtog Ultragas sin endelige certificering omkring den tekniske drift og management af rederiets flåde. Siden har man udvidet staben i Københavns Ultragas/Ultraship-afdeling til i alt 22 medarbejdere, hvilket ifølge Anders Rasmussen er ved at være optimalt. Og antallet af skibe under eget teknisk management er kommet op på fire skibe.
Ultragas ønsker at være en del af klyngen
Fra Ultragas' side har det også været en logisk beslutning at lade 'Atlantic Gas' sejle under dansk flag.”Vi opererer ud af Danmark. Så det har været naturligt, og vi vil også gerne være en del af klyngen,” siger Anders Rasmussen til Søfart.
Han forklarer samtidig, at rederiet ikke har ambitioner om at samle hele flåden under dansk flag. Anders Rasmussen forventer, at Ultragas i 2015 vil have 21 skibe under eget teknisk management.