Danske Reefer Intel har sammen med de rådgivende skibsingeniører Knud E. Hansen i Helsingør og svenske Stena RoRo nu færdiggjort konceptdesignet til en ny skibstype, der skal revitalisere reefer-skibsfarten. En trade hovedsageligt på tværs af Atlanterhavet mellem Sydamerika og Europa, der længe har været under pres fra containerfarten.
Der er reelt tale om en opdateret version af det skibskoncept, parterne præsenterede oktober sidste år, og som bedst kan beskrives som en deep sea-reefer-ro/ro. Stena RoRo, der er rederipartneren i projektet, er klar til helt eller delvis at betale for skibene.
Birger Lindberg Skov fra Reefer Intel oplyser til Søfart, at det første design vakte stor interesse i branchen, men at der siden oktober 2013 også er kommet mange tilbagemeldinger fra potentielle kunder og forslag til yderligere optimeringer fra både designer- og rederi-side; henholdsvis Knud E. Hansen og Stena RoRo. Samtidigt har Reefer Intel haft mulighed for at foretage yderligere markedsundersøgelser, som bl.a. har medvirket til, at det opdaterede design har fået forbedret ro/ro-delen.
Værfstender, når kunden er der
”Vi har kontakt til et antal virksomheder, der er interesserede i at tage sådanne skibe ind på time-charter. Nu, hvor konceptet er på plads, er næste skridt, så snart der er et forretningsmæssigt grundlag for det, at få lavet et basic design, som vi kan anvende i en værftstender,” forklarer Birger Lindberg Skov.
Han etablerede i 2012 selskabet Reefer Intel, som ejer patentet på den nye skibstype. Hans shippingmæssige baggrund har han bl.a. fra Lauritzen Reefers, som han var i spidsen for frem til 2003.
Der er markante forskelle i designet fra 2013 og det, der i dag bliver præsenteret. Overordnet set er skibets ro/ro-mæssige kapacitet blevet forbedret. Derfor er maskinrum, casing og aptering flyttet frem i skibet, der lastes og losses over en agterrampe, så der sikres mere regulære vogndæk.
Rullende reefergods
Lastetype-mæssigt er skibet fortsat målrettet mod frugt, primært bananer og ananas i high cube-paller, som der er plads til 12.500 styk af – svarende til 675.000 frugtkasser. Pallerne er placeret i kassetter, som lastes og losses på en translifter trukket af en terminaltrækker, som det kendes fra bl.a. håndtering af stålcoils og papirruller på ro/ro-skibe. Et af de helt væsentlige aspekter ved det nye skibsdesign er en nedbringelse af turn-around-tiden til kun 12 timer fra de mellem 24 og 48 timer, et konventionelt reeferskib skal bruge.
Grundprincippet på reefersiden er stort set uændret, mens ro/ro-delen er blevet styrket i tro på, at der er efterspørgsel på deep sea-ro/ro- og rullende projektlaster på det vestgående ben. Birger Lindberg Skov oplyser, at det, ud over enkeltstående projektlaster, er nye og brugte biler, lastbiler eller store entreprenørmaskiner til Sydamerika.
Se 3D-præsentation af skibsdesignet her
FAKTA
Reefer Intel anslår, at skibstypen på en langtidscharter ville kunne fragte en banankasse for 2,5 dollar inklusive stevedoring etc.
Skibstypen vil for vestgående kunne fragte op til mellem 900 og 1.000 biler.
De korte havnetider med turn arounds på bare 12 timer gør, at kan servicefarten sænkes, hvilket medvirker til et reduceret bunkerforbrug.
Skibstypen skal have et diesel elektrisk maskineri med to propellere til en servicefart på 15 knob. Med den fart vil skibene forbruge 42 tons heavy fuel i døgnet.
Læs også:
Der er reelt tale om en opdateret version af det skibskoncept, parterne præsenterede oktober sidste år, og som bedst kan beskrives som en deep sea-reefer-ro/ro. Stena RoRo, der er rederipartneren i projektet, er klar til helt eller delvis at betale for skibene.
Birger Lindberg Skov fra Reefer Intel oplyser til Søfart, at det første design vakte stor interesse i branchen, men at der siden oktober 2013 også er kommet mange tilbagemeldinger fra potentielle kunder og forslag til yderligere optimeringer fra både designer- og rederi-side; henholdsvis Knud E. Hansen og Stena RoRo. Samtidigt har Reefer Intel haft mulighed for at foretage yderligere markedsundersøgelser, som bl.a. har medvirket til, at det opdaterede design har fået forbedret ro/ro-delen.
Værfstender, når kunden er der
”Vi har kontakt til et antal virksomheder, der er interesserede i at tage sådanne skibe ind på time-charter. Nu, hvor konceptet er på plads, er næste skridt, så snart der er et forretningsmæssigt grundlag for det, at få lavet et basic design, som vi kan anvende i en værftstender,” forklarer Birger Lindberg Skov.
Han etablerede i 2012 selskabet Reefer Intel, som ejer patentet på den nye skibstype. Hans shippingmæssige baggrund har han bl.a. fra Lauritzen Reefers, som han var i spidsen for frem til 2003.
Der er markante forskelle i designet fra 2013 og det, der i dag bliver præsenteret. Overordnet set er skibets ro/ro-mæssige kapacitet blevet forbedret. Derfor er maskinrum, casing og aptering flyttet frem i skibet, der lastes og losses over en agterrampe, så der sikres mere regulære vogndæk.
Rullende reefergods
Lastetype-mæssigt er skibet fortsat målrettet mod frugt, primært bananer og ananas i high cube-paller, som der er plads til 12.500 styk af – svarende til 675.000 frugtkasser. Pallerne er placeret i kassetter, som lastes og losses på en translifter trukket af en terminaltrækker, som det kendes fra bl.a. håndtering af stålcoils og papirruller på ro/ro-skibe. Et af de helt væsentlige aspekter ved det nye skibsdesign er en nedbringelse af turn-around-tiden til kun 12 timer fra de mellem 24 og 48 timer, et konventionelt reeferskib skal bruge.
Grundprincippet på reefersiden er stort set uændret, mens ro/ro-delen er blevet styrket i tro på, at der er efterspørgsel på deep sea-ro/ro- og rullende projektlaster på det vestgående ben. Birger Lindberg Skov oplyser, at det, ud over enkeltstående projektlaster, er nye og brugte biler, lastbiler eller store entreprenørmaskiner til Sydamerika.
Se 3D-præsentation af skibsdesignet her
FAKTA
Reefer Intel anslår, at skibstypen på en langtidscharter ville kunne fragte en banankasse for 2,5 dollar inklusive stevedoring etc.
Skibstypen vil for vestgående kunne fragte op til mellem 900 og 1.000 biler.
De korte havnetider med turn arounds på bare 12 timer gør, at kan servicefarten sænkes, hvilket medvirker til et reduceret bunkerforbrug.
Skibstypen skal have et diesel elektrisk maskineri med to propellere til en servicefart på 15 knob. Med den fart vil skibene forbruge 42 tons heavy fuel i døgnet.
Læs også:
BREAKING