23948sdkhjf

Haldor Topsøe scorer pris på maritim miljøopfindelse

INNOVATION: Ingeniørens Produktpris 2014 går til ny ECO-jet katalysatorproces, der er udviklet af Haldor Topsøe.
Årets prisvinder i bladet Ingeniørens produktudviklingskonkurrence kommer fra Haldor Topsøe-koncernen. Den fylder kun 60 X 60 X 60 cm, men den indeholder alt det nødvendige til at medvirke til at nedbringe skibes sodudledning med så meget som 95 pct. Det lyder meget innovativt, men så har Haldor Topsøe også forsket i ECO-jet-processen siden 2005.
 
Kort fortalt går katalysatorprocessen i ECO-jet ud på, at systemet "angriber" fuelolien (heavyfuel) via et filtersystem, der opfanger og tillader såkaldt passiv forbrænding af sod fra olien, hvilket bl.a. sikrer stabil gennemstrømning til turboladere og forhindrer overoophedning. Videre indeholder ECO-jet en proces, der fjerner den afbrændte sod automatisk. 
 
Blandt begrundelserne for prisuddelingen nævnes systemets allerede påviste stabilitet og lønsomhed i forhold til markedet, der da også har responderet positivt. Især i krydstogtmarkedet. ECO-jet har således foreløbigt været aftestet med stor succes på Cunard Lines 'Queen Victoria', hvor systemet fungerer sammen med en unavngiven anti-NOx-processor og en scrubber, der tager sig af SOx-udledningen. Videre har Haldor Topsøe fået kontrakter på installation af systemt på flere eksisterende skibe samt to nybygninger.
 
 
 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063