23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

DBB satser på ROV-operationer

OFFSHORE: Næste år får DBB sit første dedikerede ROV-skib. Bliver det en succes, er Aarhus-rederiet klar til at investere i nybygning målrettet undervandssurveys.
Mens aktiviteterne i DBB Jack-Up og Dansk Bjergning og Bugsering udadtil har fyldt mest i DBB-gruppen, er selskabet DBB ROV Services siden 2003 efterhånden vokset til en væsentlig dansk aktør inden for undervands survey-opgaver med ROVs, fjernstyrede undervandsrobotter. Et forretningsområde, der indtil videre er målrettet olie- og gas-offshoreindustrien i Nordøen med både Maersk Olie & Gas samt det amerikanske olieselskab Hess Corp. i kundeporteføljen. Men som på den lange bane også ville kunne udbydes på offshore vind-området, hvor der også efterspørges surveys af undervandsinstallationer.

”Vi har faktisk aldrig haft så travlt på ROV-området som i det seneste halve år. Lige nu har vi 16 mand i gang ude på Nordsøen. Hvis vi regner freelance-folk med, bliver vi det næste halve år yderligere 20 mand,” siger DBB-gruppens grundlægger, Ove Eriksen, der selv står i spidsen for den daglige ledelse af DBBs ROV-aktiviteter.


Ove Eriksen fortæller, at troen på ROV-området er så stor, at DBB længe har overvejet at investere i en dedikeret nybygning. Nærmere bestemt i et af Damen-værftsgruppens standard offshore-designs, modificeret til ROV-opgaver. DBB har lange relationer med Damen, der har leveret flere af  gruppens nybygninger.

Første ROV-skib fra april næste år

Ove Eriksen understreger dog, at der lige skal stikkes en finger i jorden en ekstra gang, inden det skridt tages. Derfor købte DBB ROV Services tidligere på året et forhenværende norsk søværnsskib, som har været anvendt til militære ROV-opgaver. Skibet ombygges lige nu som 'Idefix' hos Orskov i Frederikshavn. Her får skibet bl.a. en ny aptering og ny ROV-hangar, som skal rumme to nyindkøbte ROVs, der leveres april næste år.

Dermed får DBB-gruppen sit første egentlige ROV-fartøj, der vil kunne udbydes langt billigere til mindre opgaver end de meget store og langt dyrere, typisk norske, ROV-enheder, der i dag præger markedet. Hidtil har DBB ROV Services stillet med ROVs- og ROV-fjernstyringsmoduler i 10 eller 20 fods offshore-containere på kundens eller en underleverandørs skib, og har så fået fløjet egne operatører ud.

Læs også:
BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|instance-web02