Norden har solgt et skib fra Norient Product Pool-flåden til dansk konkurrent. Handysize-produkttankskibet 'Nord Fast' på 40.000 t.dv. indgår ikke længere i Nordens flådeliste, og Maersk Tankers bekræfter, at de netop har taget levering af skibet.
Dermed overtager Maersk Tankers nu ejerskabet og operationen og omdøber skibet til 'Maersk Erik'. Det sker blot en uge efter, at Maersk Tankers var i markedet og overtog fire MR-tankskibe med levering i 2015 fra Sundong-værftet i Korea. Et køb, som rederiet dog ikke har bekræftet.