23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Wärtsiläs danske organisation i vækst

UGENS JOBPROFIL: Wärtsila Danmark A/S ansatte nyligt Claus Sibbesen som service account manager/teknisk sælger i København. Det skete samtidigt med en anden styrkelse af organisationen i skikkelse af Martin Schougaard, der tiltrådte som field service operations team leader. De to ansættelser indiker
Hvad indebærer stillingen?

Som service account manager får jeg ansvar for at fastholde og udbygge Wärtsiläs stærke relation til de danske rederier. Der er et væld af nye spillere og nye muligheder i den danske maritime sektor, og jeg skal i samarbejde med Wärtsiläs interne organisation afdække og opsøge nye forretningsmuligheder for eksisterende og nye kunder i Danmark.

Var det en stilling, du selv søgte, eller blev du opfordret?

Jeg søgte selv stillingen, da jeg kunne se, at den indeholder mange af de ting, som jeg har erfaring med, og som jeg kan lide at arbejde med. Det betød alt for mig, at mit næste job også var i den maritime branche, og efter et par gode samtaler var jeg sikker på, at det ville være et spændende job for mig.

Hvad forventer du af stillingen?

Jeg forventer, at den danske maritime branche også fremover vil bevare førerpositionen internationalt, så der kan drives skibsfart med en sund økonomi ud af Danmark. Jeg er sikker på, at rederierne fortsætter med at optimere både kommercielt og teknisk, og at emner som driftssikkerhed og miljø fortsat kommer til at stå højt på dagsordenen. Min motivation ligger i, at Wärtsilä tilbyder en bred vifte af energioptimeringer og andre projekter, der kan være med til at støtte denne udvikling, og jeg glæder mig meget til at tage del i dette fremadrettet.

Hvad forventer du at kunne bidrage med?

Jeg har mange gode relationer inden for den danske maritime branche – mange af mine nye kunder er kunder, som jeg allerede kender fra mine mange år i branchen, og jeg håber, at jeg kan tilføre min nye arbejdsplads noget erfaring, som kan være med til at styrke Wärtsiläs team i Danmark. En stor del af jobbet som teknisk sælger består i at lytte til kundernes behov, og ved at kunne matche disse behov med Wärtsiläs tilbud, er jeg sikker på at kunne være med til at tilbyde de rigtige løsninger til skibene og rederierne.

Fakta: Claus Sibbesen
48 år
Ny service account manager hos Wärtsilä Danmark A/S
Kommer fra en stilling som account manager hos Wilhelmsen Ships Service A/S
Tidligere styrmand og superintendent hos Lauritzen Reefers
Uddannet skibsfører fra Marstal Navigationsskole

Fakta: Wärtsilä
Den børsnoterede finske koncern Wärtsilä Corporation er til stede på 170 lokationer i 70 lande og beskæftiger 18.000 mand på verdensplan

Wärtsilä Danmark A/S har 80 ansatte, 70 på hovedkontoret i Nørresundby og 10 på salgskontoret i København

Virksomheden er en global leder inden for løsninger til marine- og energimarkedet. Det danske datterselskab tilbyder et komplet sortiment af motorer, propellere/thrustere, service, reservedele, kedelløsninger og laser-tilpasning til den maritime sektor i Danmark.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.172|instance-web01