Hvad er der ved det maritime, der tiltaler dig?
Det, der tiltaler mig mest ved det maritime, er nok maskinerne og arbejdsgangen ombord. Jeg er født og opvokset på en gård, hvor jeg er vant til at arbejde hårdt, og at driftssikkerheden og arbejdet, som maskinerne udfører, det er topprioriteter. Det kan man sige er meget lig arbejdsgangen i et maskinrum på et skib.