Med otte nye supramax-skibe fra en ekstern partner på vej over de kommende seks måneder lancerer Clipper en ny supramax-pool fokuseret på skibe af størrelsen 52.000-58.000 t.dv., hvoraf rederiets egne otte supramax-skibe i segmentet også vil indgå.
Netop det skarpt fokuserede er en nøglesten i Clippers pool-forretning, som i dag også indeholder en ”logger-pool” til tømmertransport på 14 dedikerede logger-skibe i Stillehavet, en globalt opereret ”trader-pool” af 16 søsterskibe på 30.000 t.dv. alle bygget i Indien og Kina, samt en ”emerald-pool” med fokus på moderne eco-skibe på 34-38.000 t.dv.