23948sdkhjf

DFDS vil ind mellem Polen og Sverige

OPDATERET: DFDS meldte sig fredag i køberfeltet i privatiseringen af polske Polferries. Dermed vil DFDS i lighed med konkurrenten Finnlines ind og konkurrere direkte med bl.a. Stena Line og Unity Line.
Opdateret mandag 15. december 2014 kl. 12.40

DFDS meldte sig fredag offentligt i køberfeltet til det polske statsejede færgerederi Polferries. Grimaldi-ejede Finnlines, der er en væsentlig konkurrent til DFDS i Østersøregionen, har tidligere meldt sig som deltager i privatiseringsprocessen af Polferries .

Finnlines udmeldte deres deltagelse i salgsprocessen tilbage i oktober, mens DFDS' selskabsmeddelelse i fredags er afstedkommet af, at budfristen udløb 11. december, og at det polske finansministerium, som står for privatiseringen, derfor har offenliggjort listen med de prækvalificerede. I følge det svenske fagmedie Sjöfartstidningen betår den, udover DFDS og Finnlines, af estiske Tallink, TT-Line, de polske rederiselskaber Patrycjusz Gruszko og Żegluga Polskaet samt et polsk/svensk konsortium med deltagelse af bl.a. den svenske Myrsten-familie.

Polferries driver i dag to ro/pax-ruter i Østersøen: henholdsvis Gdansk-Nynäshamn og Swinoujscie-Ystad med to bil-og passagerfærger samt en enkelt ro/pax-færge – alle tre fra starten af 1980'erne. Swinoujscie-Ystadruten er den klart største med godt 186.000 passagerer, 77.700 personbiler samt 59.500 trailere i 2013. Den noget længere Gdansk-Nynäshamnruten, som kun opereres af én færge, havde sidste år knapt 119.000 passagerer, 40.600 personbiler samt godt 9.000 trailere.

Stena og Unity

Hverken DFDS, Finnlines eller Tallink er i dag til stede i short sea-trafikken mellem Polen og Sverige. Det er til gengæld Stena Line, som i de seneste år har oplevet stabil vækst på deres rute mellem Gdynia og karlskrona, hvor de i dag opererer tre færger. Næststørste operatør mellem Polen og Sverige er polske Unity Line, der samtidigt også er den mest direkte konkurrent til Polferries.

Unity Line driver to ruter ud fra Swinoujscie til Trelleborg og Ystad med i alt syv ro/pax-færger, hvor et par stykker også medtager jernbanegods. Den mindste operatør mellem de to EU-lande er tyske TT-Line, der er til stede mellem Swinoujscie og Trelleborg med en enkelt ro/pax-færge.

DFDS meddelte ydermere i fredags, at som følge af processens natur har rederiet ikke yderligere kommentarer til deres deltagelse på nuværende tidspunkt.

Læs også:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.068