23948sdkhjf

Frederikshavn Havn investerer i gadelamper med indbygget wifi

HAVNE: Allerede fra starten af næste år tilbyder Frederikshavn Havn gratis trådløst internet til dens brugere. Adgangen til internettet kommer til at ske via nye gadelamper.
Frederikshavn Havn vil integrere wifi i nye gadelamper, som skal opsættes på havneområdet. Havnen forventer, at anlægget kan tages i brug først i 2015, og det afgørende har været at skabe gode rammer for dem, der opholder sig på færgehavnsområdet.

”I forbindelse med, at Frederikshavn Havn har renoveret færgehavnsområdet, forbedret parkeringsforholdene samt etableret en plads, hvor kommunen kan lave forskellige aktiviteter, har vi set på, hvordan vi kan give byens borgere, færgepassagerer, lastbilchauffører og andre gæster en god oplevelse, når de færdes på havnen. Her synes vi, at gratis internet er en vigtig brik, og vi har derfor valgt en miljøvenlig løsning med belysning og wifi i samme enhed,” forklarer Søren Pilgaard, teknisk chef ved Frederikshavn Havn i en pressemeddelelse.

Søren Pilgaard forklarer, at der ligeledes etableres gratis internet på Stena Lines opmarchplads, så passagerer og lastbilchauffører har mulighed for at bruge ventetiden på arbejde, underholdning eller til at kontakte venner og familie. De nye gadelamper anvender LED-pærer, som giver en væsentlig energibesparelse i forhold til konventionelle pærer.

Læs også:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085