Det Clipper Group-ejede krydstogtskib 'Gemini' markedsføres nu på internettet af et nyt selskab kaldet Sterling Cruise Lines LLC. På selskabets hjemmeside fremgår det, at det 19.000 BT og 916 passagerer store skib, der er det største af Clipper Groups seks krydstogtskibe, skal sejle tre-, fire- og syvnætters togter i Caribien fra foråret 2015. Clipper Group oplyser til Søfart, at rederiet ser på flere forskellige muligheder for beskæftigelse af 'Gemini', heriblandt Sterling Cruise Lines.
'Gemini' blev som 'Superstar Gemini' overtaget af et Bahamas-selskab i Clipper Group-sfæren fra malaysiske Star Cruises tilbage i 2007. Skibet har i en længere periode fra 2011, hvor den spanske turoperatør Quail Travel Group, der havde skibet inde på timecharter, gik konkurs, været oplagt i Tilbury. Her lå skibet i venten på en køber eller en charter frem til juli i år. Skibet var dog i en kort periode beskæftiget som hotelskib i forbindelse med De Olympiske Lege i London i 2012.
Fra juli i år har krydstogtskibet været sluttet til olieselskabet Petrofac, som anvender det til indkvarteringsfartøj for oliearbejdere i Nordsøen ud for Skotland og Shetlandsøerne. Den kontrakt udløber i foråret næste år. 'Gemini' er som de øvrige flod- og oceangående krydstogtskibe i Clipper Group i teknisk og kommercielt management hos FleetPro Passenger Ship Management i Miami. FleetPro samarbejder endvidere omkring beskæftigelse af passagerskibe i offshorebranchen med selskabet Comfort at Sea, som har danske Blue Water Shipping som partner.
Læs også: