Det australske Svitzer-selskab Svitzer Australia Pty Ltd. har taget levering af nybygningen 'Svitzer Otway' fra Damen-gruppens vietnamesiske værft Ben Kien Shipbuilding Industry i Haiphong. Herfra ankom nybygningen i uge 51 til Melbourne, hvor den skal supplere Svitzers eksisterende flåde bestående af 'Svitzer Marysville' og 'Keera'.
Sidstnævnte er en af de australske enheder, Svitzer overtog tilbage i 2007, hvor den verdensomspændende, Mærsk-ejede slæbebådsoperatør opkøbte selskabet Adsteam Marine Ltd. og etablerede Svitzer på det australske marked.
Med overtagelsen af ’Svitzer Otway’ kommer rederiet op på at operere omkring 130 slæbebåde og andre relaterede enheder i australske havne ud af en samlet flåde world-wide på cirka 430 skibe og fartøjer. Kapacitetsudvidelsen med 'Svitzer Otway' sker for at imødekomme en stigende skibstrafik i Melbournes havn.
En havn i vækst
Særligt containerskibstrafikken har gennem det seneste årti været i stærk vækst i Melbourne. I 2013 havde havnen mere end 1.100 anløb af containerskibe. De årlige 2,5 mio. containerhåndteringer ventes ifølge havnen at blive fordoblet over de kommende ti år.
'Svitzer Otway' er af typen ATD Tug 2412 Twin Fin - altså med Azimuth Tractor Drive. Det betyder, at nybygningen er fremdrevet af Azimuth-propeller, nærmere bestemt to styk i forskibet. Derudover kan slæbebåden med Tractor-drivet både slæbe over forskibet og over agterstævnen.
Ydermere er 'Svitzer Otway' udstyret med dobbelte finner (Twin Fin) i agterskibet, som skal give et reduceret brændstofforbrug og en øget manøvreevne til operationer i snævre havne i forhold til Damens tidligere ATD Tug 2412-designs. Anvendelse af dobbelte finner øger i følge Damen skibets evne til at vende og sikrer en bedre retningsstabilitet under slæbeoperationer, uafhængig af sejlretningen.
Fire nye slæbebåde til Barrow Island
'Svitzer Otway' bringer det samlede antal ejede Damen-byggede fartøjer op på 38 i Svitzers flåde leveret i perioden 1993 til 2014. Svitzers næste nybygninger til Australien bliver en kvartet fra ASL Shipyard i Singapore bestående af 'Svitzer Euro', 'Svitzer Perentie', 'Svitzer Boodie' og 'Svitzer Dugong'.