Derfor undgår Mærsk og DFDS ophugning på Alang i Indien
PRIORITERING: Når Mærsk og DFDS sender skibe til ophug, foretrækker de Kina og Europa frem for Alang i Indien – og accepterer, at prioriteringen har en pris.
Af Johannes Hartkopf-Mikkelsen
Flere danske rederier har gennem de seneste år sendt deres skibe til ophug i Indien, Pakistan og Bangladesh. Det viser en opgørelse, som Søfart har foretaget.
Det er de tre lande, der giver rederierne de bedste skrotpriser for skibene, men alligevel vælger nogle rederier bevidst at navigere uden om netop de lande. Et af dem er Mærsk, der siden 2010 har ladet tre skibe ophugge i Kina og et i Belgien.