Nanna Elkrog Lyck er opvokset på den sønderjyske ø Als i en familie, hvor der ikke var tradition for at sejle. Som barn sejlede hun lidt i familiens kegnæsjolle, men det var også det. Hun blev dog alligevel fanget af det store hav, og i 2005 begyndte hun på Sydlangelands Maritime Efterskole i Bagenkop. Her blev hun grebet af stemningen, og dermed var grundstenen til en karriere lagt.
”Dengang var efterskolen meget maritim, så den fungerede som en slags trinbræt videre til Marstal Navigationsskole, hvor jeg startede på HF-Søfart i sommeren 2006. Det er en god uddannelse, hvor jeg både fik den teoretiske viden og den praktiske kunnen,” siger Nanna Elkrog Lyck.
Hvordan kom du ud og sejle?
”Efter jeg havde taget HF-Søfart, trak havet stadig i mig – så jeg valgte at søge en aspirantplads som styrmand hos rederiet Torm A/S. Jeg blev antaget og var på min første udmønstring i efteråret 2009. Jeg er dog meget nysgerrig og ville gerne se mere af søfarten end handelsflåden. Jeg søgte derfor ind ved Søværnet, fik ni måneders orlov ved Torm og sejlede i disse ni måneder med kongeskibet 'Dannebrog'. Søværnet fandt jeg spændende og noget helt andet i forhold til handelsflåden. Da jeg var færdig med min værneret i Søværnet i oktober 2010, kom jeg tilbage til Torm, tog resten af min aspiranttid og startede på skibsføreruddannelsen på Marstal Navigationsskole i sommeren 2011.”
”I december 2013 stod jeg med mine skibsførerpapirer og skulle beslutte, om jeg skulle fortsætte til søs eller prøve noget andet i den maritime verden. Trangen til at komme til søs var ikke længere helt så fremtrædende, så det gav mening for mig at afprøve mine kompetencer i land. Det har jeg ikke fortrudt!”
Du er ansat som Marine HR-koordinator hos Torm. Hvad går det ud på?
”Jeg sidder i bemandingsafdelingen, Marine HR. Her koordinerer jeg og booker rejser til søfolkene, arrangerer med agenter rundt omkring i verden, holder styr på deres certifikater og holder søfolkene opdateret, giver dem den information, de har brug for, samt mange andre spændende opgaver. Jeg finder det både spændende og lærerigt at arbejde med mennesker, og det at planlægge, koordinere og løse udfordrende opgaver er noget, jeg altid har haft interesse for, så det gør min hverdag meget dynamisk.”
Hvilke dele af din uddannelse bruger du i dit arbejde?
”Mine erfaringer fra både søen og skolebænken har gjort, at jeg har en god ballast og viden omkring livet til søs, og hvad det er, søfolkene slås med til daglig. Sikkerhedsledelse, søret og kulturforståelse er blot nogle af de fag, jeg har taget med fra Marstal Navigationsskole, som jeg bruger i mit arbejde. Den ballast og viden, jeg har fået, er noget, jeg bruger dagligt, som jeg ikke ville have været foruden.”
Skal du ikke ud og sejle igen?
”Man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig, eller ”lukke nogle døre”, men jeg befinder mig rigtig godt i Marine HR. Jeg har en kæreste, der også sejler, og det kan være svært at få udmønstringerne til at passe sammen. Hvis vi nu skulle havne i modtørn, vil det være svært for forholdet. Jeg føler mig også godt tilpas hjemme, hvor jeg har muligheden for at være sammen med venner og familier, når jeg vil. Det at sove i sin egen seng hver nat vil jeg heller ikke underkende.”
Hvor ser du din karriere bevæge sig hen?
”Jeg tror, at jeg bliver i den maritime verden på en eller anden måde. Jeg synes, det er rigtig spændende at arbejde i Marine HR, og der er aldrig to dage, som ligner hinanden. Man ved aldrig, hvad der sker, når telefonen ringer – det kan omhandle et større problem, som skal løses lige nu og her, og jeg må smide det til side, jeg var i gang med. Men det kan også være én, som skal have en update på næste udmønstring, og så får man en god snak omkring vind og vejr. Jeg tager mig altid tid til de søfarende, og jeg går meget op i, at søfolkene har det godt, og at de får den bedst mulige behandling. Så når dét lykkes, så er jeg glad, og man får forhåbentlig nogle glade søfolk.”
Nanna Elkrog Lycks maritime CV:
2005 – 2006: Sydlangelands Maritime Efterskole
2006 – 2009: HF-Søfart, Marstal Navigationsskole
2009 – 2011 Styrmandsaspirant i Torm A/S
2010: Ni måneders værneret på kongeskibet 'Dannebrog' (orlov fra Torm)
2011 – 2013: Skibsføreruddannelse, Marstal Navigationsskole