23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ingen respit for shipping fra den langsomt voksende verdensøkonomi

Et begrænset økonomisk vækstpotentiale og en langsom bedring af verdensøkonomien giver kun en smule lindring til den globale shippingindustri. Mens industrien fortsat lider under fragtmarkedets overudbud, ser IMF nu efterspørgselssiden som endnu mindre imødekommende end tidligere vurderet.



I den nyligt publicerede January World Economic Outlook-update justerer Den Internationale Valutafond (IMF) den beregnede vækst for både 2015 og 2016 med -0,3 pct. Fonden forventer nu, at det globale BNP vil vokse med 3,5 pct. i 2015 og 3,7 pct. i 2016, en stigning fra de 3,3 pct. i de to forudgående år.   



Chefanalytiker hos Bimco, Peter Sand, siger: ”Justeringen nedad var forventet, men rammer ikke desto mindre hårdt. Den globale shippingindustri har behov for meget større hjælp fra efterspørgselssiden, hvis man skal udbedre problemet med for mange skibe, som jagter et utilstrækkeligt antal laster.”



“Det er ikke, hvad vi har behov for, men vi kan ikke ignorere det faktum, at det alt for store antal skibe primært er et internt problem, som vi selv er nødt til at tage os af. Nogle af de virkemidler, som kan være effektive til at forbedre den fundamentale balance, er: slow steaming, skrotning af for dårlige skibe og brug af second hand-markedet til kapacitetsforøgelse.”



IMF giver USA en betydelig justering opad, og USA medvirker i udstrakt grad til den højere økonomiske aktivitet inden for de udviklede økonomier. Det europæiske område medvirker også til den forøgede vækst inden for de udviklede økonomier, men justeres nedad med 0,2 pct. til 1,2 pct. i 2015.



Inden for de nye og udviklende økonomier er det Kina og Rusland, der laver overskrifterne. Mens planlæggerne af den kinesiske taktik fortsætter med at reducere risikoen fra husmarkedet og skyggebankerne, medfører det langsommere vækst. Fokus på ændringen fra en økonomisk vækst baseret på investeringer til en vækst baseret på forbrug vil også være med til at sænke BNP fremadrettet. Men da verdens næststørste økonomi stadig vokser med 6,8 pct. i 2015, hvor den var 7,4 pct. i 2014, vil de høje væksttal stadig være en vital støtte for den globale shipping-efterspørgsel.



Selvom Rusland i sig selv er en mindre økonomi, påvirker den geopolitiske uro, som stammer derfra, stadig shippingmarkedet i negativ retning. Tørlasteksport, import via containere og handel med olieprodukter oplever en stor usikkerhed, da sanktioner kan mærkes, og handelsforhold lider under det. IMF forventer, at den russiske økonomi vil formindskes med 3,0 pct. i 2015.



”De lavere oliepriser er gode for både shipping og de olieimporterende lande, da de sænker omkostningerne og giver efterspørgslen et boost. Til gengæld påvirker den lavere kinesiske vækstrate hele den inter-asiatiske handel negativt.



”Lavere kinesisk vækst betyder også lavere priser på handelsvarer, som vi har set på især tørlast-varer i det seneste år. Mens dette kan begrænse indtægten for eksportnationer, påvirker lavere varepriser generelt shippingefterspørgslen positivt,” siger Peter Sand.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.113