23948sdkhjf

DFDS henter Stena-færge til Kanalen

FÆRGER: Ro/pax-færgen 'Stena Nordica' skal overtage pladsen efter 'Dieppe Seaways' på DFDS' rute mellem Dover og Calais.
DFDS har sikret sig et skib nummer to til ruten mellem Dover og Calais. Der er således i dag indgået en charter på ro/pax-færgen 'Stena Nordica' fra Stena Line. Ifølge Søfarts oplysninger skulle der angiveligt være tale om charteraftale på 18 måneders varighed.

DFDS' Dover-Calaisrute har kun været betjent af ét skib, ro/pax-færgen 'Calais Seaways', siden charterskibet 'Dieppe Seaways' november sidste år blev leveret tilbage til dets ejere. Faktisk er 'Dieppe Seaways' efterfølgende blevet solgt til netop Stena Line, der skal anvende den som erstatning for 'Stena Nordica' på ruten mellem Holyhead og Dublin.

'Stena Nordica' er bygget hos Mitsubishi Heavy Industries i Japan i 2000. Ro/pax-færgen har en kapacitet på 405 passagerer og 1.949 lanemeter. Skibet har en relativt høj servicefart på kanpt 26 knob, som dog næppe vil blive udnyttet på Den Engelske Kanal.

Læs også:
DFDS fortrøstningsfuld med dagens afgørelse i kanal-tvist

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094