Den rådgivende skibsingeniørvirksomhed OSK ShipTech har i forbindelse med Bilfærgernes Rederiforenings netop udsendte rapport ”Grønnere færgefart i Danmark” taget udgangspunkt i tre konkrete færge-cases i det analysearbejde, rapporten baserer sig på.
Rapportens konklusioner peger overordnet set på, at der er besparelser og miljøfordele at hente ved at ombygge eksisterende tonnage til enten diesel/batteri-baseret hybrid-drift eller ren el-drift.
Hver af de tre cases er udvalgt til at bidrage til et samlet repræsentativt billede af den danske flåde af eksisterende nyere, konventionelle indenrigsfærger.
Slagelse Kommunes 2004-byggede Stigsnæs-Omøfærge ’Omø’ repræsenterer de små ”enkeltendere”, som typisk sejler på de lidt længere overfarter med en moderat frekvens. ’Omø’ er større end 400 BT, hvorfor den med sidste års nye lovgivning om landstrøm vil kunne opnå afgiftsnedsættelse.
Hybridløsning bedst
Den dieselmekanisk drevne ’Omø’ vurderes i rapporten til at kunne ombygges til hybrid drift med en årlig besparelse på knapt 400.000 kr. efter en investering på godt 2,6 mio. kr. og med en tilbagebetalingstid på 6,6 år. Ombygningen skal i praksis ske ved at erstatte færgens to hovedmotorer med to elektromotorer, som skal drive de to propelleraksler.
Elektromotorerne skal fødes fra færgens eksisterende hjælpemaskineri i kombination med en batteripakke. Generelt for denne løsning kan de tilbageblevne forbrændingsmotorer køres konstant på deres optimale last – typisk mellem 85 og 90 pct. – hvorved energiudnyttelsen optimeres.
Fjernelsen af hovedmotorerne og retrofitting af batteripakke på ’Omø’ vil ende med at være vægtneutral.
Både ren el-drift og ren LNG-drift anses for urealistisk for ’Omø’ med tilbagebetalingstider på henholdsvis 20,6 år og 47,6 år.
Aarøsund-Aarøruten
De mange små dobbeltender ø- og genvejsfærger med korte overfartstider og en oftest høj frekvens er repræsenteret med Haderslev Kommunes knapt 17 år gamle ’Aarø’ fra Aarøsund-Aarøruten.
’Aarø’ anvender mekanisk-drevne azumuth thrustere og opfylder ikke størrelseskravet i forhold til afgiftsnedsættelse på landstrøm.
På trods af dette er der denne gang et minimalt spænd på tilbagebetalingstider, henholdsvis 11,4 år og 12 år, mellem ren el-drift og hybrid-drift, forudsat at færgen kan oplades med lavspænding.
Således vurderer rapporten, at en hybrid løsning er at foretrække, hvis der ønskes en mindre engangsinvestering med et ligeledes mindre besparelsespotentiale. Mens en ren el-løsning giver en langt større besparelse, men samtidigt også repræsenterer en langt større engangsinvestering.
Også her anses LNG som urealistisk med en anslået tilbagebetalingstid på 129 år.
Moderne dieselelektrisk færge
Danske Færgers dieselelektriske dobbeltender-færge ’Lolland’ på Spodsbjerg-Taarsoverfarten repræsenterer den største type af indenrigsfærger. Færgen er kun godt to år gammel og er forberedt for retrofitting af LNG-tanke.
’Lolland’s fremdrivningskonstellation med fem gensets og elektrisk drevne azimuth thrustere er et godt udgangspunkt for en ombygning til hybrid drift, vurderer rapporten. Således vil den anslåede investering på godt 1,6 mio. kr. kunne tilbagebetales over 6,6 år.
Ved ren el-drift, forudsat statslig eller anden ekstern betaling af de nødvendige højspændingsbaserede ladefaciliteter i havnene, vil tilbagebetalingstiden her være 10,2 år. Derudover vil der muligvis kunne opnås EU-tilskud til selve ombygningen, hvilket rapporten vælger ikke at ligge til grund, når den vurderer, at ren el-drift ikke anses som økonomisk rentabelt.
På trods af, at ’Lolland’ pladsmæssigt er forberedt til installation af LNG-tank, anses denne løsning heller ikke her forsvarlig, hverken økonomisk eller i forhold til tilbagebetalingstid.
Læs rapporten her
Rapportens konklusioner peger overordnet set på, at der er besparelser og miljøfordele at hente ved at ombygge eksisterende tonnage til enten diesel/batteri-baseret hybrid-drift eller ren el-drift.
Hver af de tre cases er udvalgt til at bidrage til et samlet repræsentativt billede af den danske flåde af eksisterende nyere, konventionelle indenrigsfærger.
Slagelse Kommunes 2004-byggede Stigsnæs-Omøfærge ’Omø’ repræsenterer de små ”enkeltendere”, som typisk sejler på de lidt længere overfarter med en moderat frekvens. ’Omø’ er større end 400 BT, hvorfor den med sidste års nye lovgivning om landstrøm vil kunne opnå afgiftsnedsættelse.
Hybridløsning bedst
Den dieselmekanisk drevne ’Omø’ vurderes i rapporten til at kunne ombygges til hybrid drift med en årlig besparelse på knapt 400.000 kr. efter en investering på godt 2,6 mio. kr. og med en tilbagebetalingstid på 6,6 år. Ombygningen skal i praksis ske ved at erstatte færgens to hovedmotorer med to elektromotorer, som skal drive de to propelleraksler.
Elektromotorerne skal fødes fra færgens eksisterende hjælpemaskineri i kombination med en batteripakke. Generelt for denne løsning kan de tilbageblevne forbrændingsmotorer køres konstant på deres optimale last – typisk mellem 85 og 90 pct. – hvorved energiudnyttelsen optimeres.
Fjernelsen af hovedmotorerne og retrofitting af batteripakke på ’Omø’ vil ende med at være vægtneutral.
Både ren el-drift og ren LNG-drift anses for urealistisk for ’Omø’ med tilbagebetalingstider på henholdsvis 20,6 år og 47,6 år.
Aarøsund-Aarøruten
De mange små dobbeltender ø- og genvejsfærger med korte overfartstider og en oftest høj frekvens er repræsenteret med Haderslev Kommunes knapt 17 år gamle ’Aarø’ fra Aarøsund-Aarøruten.
’Aarø’ anvender mekanisk-drevne azumuth thrustere og opfylder ikke størrelseskravet i forhold til afgiftsnedsættelse på landstrøm.
På trods af dette er der denne gang et minimalt spænd på tilbagebetalingstider, henholdsvis 11,4 år og 12 år, mellem ren el-drift og hybrid-drift, forudsat at færgen kan oplades med lavspænding.
Således vurderer rapporten, at en hybrid løsning er at foretrække, hvis der ønskes en mindre engangsinvestering med et ligeledes mindre besparelsespotentiale. Mens en ren el-løsning giver en langt større besparelse, men samtidigt også repræsenterer en langt større engangsinvestering.
Også her anses LNG som urealistisk med en anslået tilbagebetalingstid på 129 år.
Moderne dieselelektrisk færge
Danske Færgers dieselelektriske dobbeltender-færge ’Lolland’ på Spodsbjerg-Taarsoverfarten repræsenterer den største type af indenrigsfærger. Færgen er kun godt to år gammel og er forberedt for retrofitting af LNG-tanke.
’Lolland’s fremdrivningskonstellation med fem gensets og elektrisk drevne azimuth thrustere er et godt udgangspunkt for en ombygning til hybrid drift, vurderer rapporten. Således vil den anslåede investering på godt 1,6 mio. kr. kunne tilbagebetales over 6,6 år.
Ved ren el-drift, forudsat statslig eller anden ekstern betaling af de nødvendige højspændingsbaserede ladefaciliteter i havnene, vil tilbagebetalingstiden her være 10,2 år. Derudover vil der muligvis kunne opnås EU-tilskud til selve ombygningen, hvilket rapporten vælger ikke at ligge til grund, når den vurderer, at ren el-drift ikke anses som økonomisk rentabelt.
På trods af, at ’Lolland’ pladsmæssigt er forberedt til installation af LNG-tank, anses denne løsning heller ikke her forsvarlig, hverken økonomisk eller i forhold til tilbagebetalingstid.
Læs rapporten her
BREAKING