Egentligt skulle Jan Mayland ikke længere være shippingmand. Sigtet var rettet mod det stærkt voksende marked for biomasse, men hurtigt viste det sig alligevel, at hans shippingevner gav hans nye kunder i biobrændselsbranchen en konkurrencefordel, som var svær at se bort fra.
Tilbage i 2008 blev døren ellers lukket til Jan Maylands shippingkarriere. Tiden i Nordana, DSV, DFDS og Maersk Broker førte ham til det danske investeringselskab DIFKO, som solgte anpartsskibe til investeringslystne kunder.
Kort før krakket i 2008 købte DIFKO og Jan Mayland fire skibe, men det bratte fald, der fulgte, skabte dårlige markedsforhold, og det tærede på lysten til at fortsætte i shipping.
”Jeg blev så træt af shipping. Markedet var surt, og det væltede ud på gaden med folk fra alle shippingselskaberne," siger Jan Mayland.
Handel med biobrændsel var vejen væk fra shipping
Derfor stiftede han selskabet e-CO2 (ecological Carbon diOxide), et selskab, som skulle handle med biobrændsel som træflis og træpiller, men ikke være relateret til shippingmarkedet. Det viste sig dog hurtigt ikke at holde helt stik.
”Jeg gik i gang med mæglerarbejde på trading-delen af biomassemarkedet og fik skabt kontakt til mange spillere, DONG Energy og andre kontakter, og sluttede blandt andet en båd for Gazprom og Nordic Bulk Carriers med en stor sæk træflis fra Thailand til Kina,” siger Jan Mayland.
Den handel viste sig ikke at være helt ukompliceret, for lasten var ikke klar ved kajen, da skibet anløb. Skibet måtte annuleres, og Gazprom pungede ud, hvilket fik konsekvenser for deres CEO i Biomasse. Siden har Jan Mayland dog holdt en god kontakt med Gazprom, og han har i dag den tidligere CEO som partner siddende i London.
Shippingevne viste sig at være konkurrencefordelen
”Men det blev mere og mere tydeligt, at de mennesker og samarbejdspartnere, jeg mødte gennem e-CO2, alle stod og manglede den her shippingkompetence og evne til at linke skibene, terminaler, udstyret, lasteydelser og fyldegrad,” siger Jan Mayland og fortsætter om de evner, som har ført ham tilbage til shipping ad uvillige omveje.
”Det vidste jeg jo noget om, og derfor er jeg alligevel endt med at komme tilbage i shipping, for mine kunder kan mærke, at her kan der være en konkurrencefordel,” siger han og forklarer, at specielt på træflis-trading kan shippingomkostninger udgøre helt op til halvdelen af den samlede værdi af handlen.
Derfor har han også genstartet det tidligere selskab Drytank, og i det regi er shipping af træflis og træpiller siden blevet suppleret med træstammer og palmekerneskaller fra hele verden.
Jan Mayland ser også et stort potentiale i metalskrottransport og stål for en ukrainsk samarbejdspartner med relationer til det gamle stålsmelteværk i Frederiksværk.
Tilbage i shipping med skrotjern, flis og træpiller
I 2015 står den dog stadig mest på biomasse, og Jan Mayland har netop sluttet 10-12 supramax-laster med træflis til Tyrkiet for en lettisk kunde. En helt ny trade, som løber de næste 12 måneder og mest af alt er kommet i stand, fordi den stigende dollarkurs giver fornyet interesse for køb af europæiske råvarer.
”Vi forhandler også med et hollandsk energi-tradingselskab, med den samme lettiske kunde, om 80.000-100.000 tons træpiller, som skal fordeles på 12 coaster-transporter rundt i Europa,” siger Jan Mayland om de mange nye shippingaktiviteter i de to mere eller mindre sammensmeltede Jan Mayland-selskaber Drytank og e-CO2.
”Så der er meget at lave, og selvom det hele startede med, at jeg ikke længere gad shipping, så er jeg nu tilbage, og med den form, virksomheden har nu, hvor jeg sidder helt op ad kunden og vi sammen laver traden, er det faktisk blevet helt sjovt igen,” siger Jan Mayland.
Tilbage i 2008 blev døren ellers lukket til Jan Maylands shippingkarriere. Tiden i Nordana, DSV, DFDS og Maersk Broker førte ham til det danske investeringselskab DIFKO, som solgte anpartsskibe til investeringslystne kunder.
Kort før krakket i 2008 købte DIFKO og Jan Mayland fire skibe, men det bratte fald, der fulgte, skabte dårlige markedsforhold, og det tærede på lysten til at fortsætte i shipping.
”Jeg blev så træt af shipping. Markedet var surt, og det væltede ud på gaden med folk fra alle shippingselskaberne," siger Jan Mayland.
Handel med biobrændsel var vejen væk fra shipping
Derfor stiftede han selskabet e-CO2 (ecological Carbon diOxide), et selskab, som skulle handle med biobrændsel som træflis og træpiller, men ikke være relateret til shippingmarkedet. Det viste sig dog hurtigt ikke at holde helt stik.
”Jeg gik i gang med mæglerarbejde på trading-delen af biomassemarkedet og fik skabt kontakt til mange spillere, DONG Energy og andre kontakter, og sluttede blandt andet en båd for Gazprom og Nordic Bulk Carriers med en stor sæk træflis fra Thailand til Kina,” siger Jan Mayland.
Den handel viste sig ikke at være helt ukompliceret, for lasten var ikke klar ved kajen, da skibet anløb. Skibet måtte annuleres, og Gazprom pungede ud, hvilket fik konsekvenser for deres CEO i Biomasse. Siden har Jan Mayland dog holdt en god kontakt med Gazprom, og han har i dag den tidligere CEO som partner siddende i London.
Shippingevne viste sig at være konkurrencefordelen
”Men det blev mere og mere tydeligt, at de mennesker og samarbejdspartnere, jeg mødte gennem e-CO2, alle stod og manglede den her shippingkompetence og evne til at linke skibene, terminaler, udstyret, lasteydelser og fyldegrad,” siger Jan Mayland og fortsætter om de evner, som har ført ham tilbage til shipping ad uvillige omveje.
”Det vidste jeg jo noget om, og derfor er jeg alligevel endt med at komme tilbage i shipping, for mine kunder kan mærke, at her kan der være en konkurrencefordel,” siger han og forklarer, at specielt på træflis-trading kan shippingomkostninger udgøre helt op til halvdelen af den samlede værdi af handlen.
Derfor har han også genstartet det tidligere selskab Drytank, og i det regi er shipping af træflis og træpiller siden blevet suppleret med træstammer og palmekerneskaller fra hele verden.
Jan Mayland ser også et stort potentiale i metalskrottransport og stål for en ukrainsk samarbejdspartner med relationer til det gamle stålsmelteværk i Frederiksværk.
Tilbage i shipping med skrotjern, flis og træpiller
I 2015 står den dog stadig mest på biomasse, og Jan Mayland har netop sluttet 10-12 supramax-laster med træflis til Tyrkiet for en lettisk kunde. En helt ny trade, som løber de næste 12 måneder og mest af alt er kommet i stand, fordi den stigende dollarkurs giver fornyet interesse for køb af europæiske råvarer.
”Vi forhandler også med et hollandsk energi-tradingselskab, med den samme lettiske kunde, om 80.000-100.000 tons træpiller, som skal fordeles på 12 coaster-transporter rundt i Europa,” siger Jan Mayland om de mange nye shippingaktiviteter i de to mere eller mindre sammensmeltede Jan Mayland-selskaber Drytank og e-CO2.
”Så der er meget at lave, og selvom det hele startede med, at jeg ikke længere gad shipping, så er jeg nu tilbage, og med den form, virksomheden har nu, hvor jeg sidder helt op ad kunden og vi sammen laver traden, er det faktisk blevet helt sjovt igen,” siger Jan Mayland.
BREAKING