MAN Diesel & Turbo har mange licensholdere spredt ud over verden, men nogle er mere vigtige end andre, og en af de absolut vigtige er China State Shipbuilding Corporation, der er et af landets to største værfts- og motorbyggerkonglomerater med en vifte af værfter og motorbyggerfaciliteter spredt ud over hele Kina.
AnnonceDen nye aftale gælder ifølge MAN Diesel & Turbo for de næste ti år og dækker licensbygning af totaktsmotorer på faciliteterne CSSC - MES Diesel Hudong Heavy Machinery og CSSC Marine Power Co.
AnnonceVed ceremonien udtalte senior vice president og leder af MAN Diesel & Turbos totakts-licensafdeling, Klaus Engberg, at de to selskaber har haft et langt og godt samarbejde, siden den første aftale kom i hus i 1980, og over årene har CSSC udvidet sit repertoire til at omfatte hele MAN Diesel-programmet.
Annonce
Betydningen af mødet illustreredes af, at både MAN Diesel & Turbos CEO, Uwe Lauber, head of two stroke Thomas Knudsen, senior vice president, head of lowspeed sales Ole Grøne og MAN Diesel & Turbos leder af afdelingen i Shanghai, Götz Kassing, også deltog sammen med højtstående CSSC-ansatte.
Annonce
Annonce