Der er ikke råd til ventetid i Nordic Tankers. Rederiets lettere turbulente historie gennem de sidste tre år og ikke mindst kapitalfondsejerskabet peger alt sammen i retning af, at der skal tjenes penge hver evig eneste dag for at levere varen.
Meget passende er det også selskabets CEO, Per Sylvester Jensens, læresætning og pejlemærke, for at Nordic Tankers skal få succes i et kemikalietankmarked, der har været svagt gennem flere år i træk.
”Vi skal tjene penge hver eneste dag, for vores skibe bliver hele tiden ældre, og vi har ikke råd til ventetid,” siger nordmanden, der nu har haft snart et år i chefstolen.
Et år, som er blevet brugt til at tænke meget over strategien og fremtiden, mens markedet ikke er blevet meget bedre end for tre år siden. Og et år, som har givet mere klarhed over, hvor Nordic Tankers passer ind, og hvad rederiet kan gøre for at få størst succes.
Ekspandere flåden for optimal udnyttelse
Nordic Tankers vil gøre en forskel på kemikalie-parcelling
TANK: Standard kemikalietankfragt er svær at tjene penge på. Derfor vil Nordic Tankers satse endnu mere på den krævende fragt af dellaster, parcelling, og få størst mulig værdi af den integrerede forretningsmodel.
Annonce