Så stunder endnu en vinterferie snart til, og det plejer jo at være en god lejlighed for diverse museer til at promovere sig over for fremtidens besøgende – børnene. Og naturligvis gerne i selskab med deres ophav.
Det gælder også de maritime museer, og helt ovre vestfra i Thorsminde vil man på Strandingsmuseet da også gerne have nysgerrige forbi. Om det så er pædagogisk at lade de uskyldige små lære om kanoner og kanonstøbning, skal Logbogen ikke gøre sig klog på. Men det er da et godt skud på, hvad en og anden purk vil finde spændende.
Ellers kan man lade sig underholde af noget lidt mere nuttet, idet museet også kan fortælle den lidt anderledes historie om skibskattene, der i tidligere tider var eftertragtede besætningsmedlemmer. De var ligesom skibshundene værdsatte kæledyr om bord og bestemt værdsatte for deres evne udi begrænsningen af skibenes rotte- og musebestande.
Nogle katte var endda så fremmelige, at de modtog medaljer for deres indsatser. Men hvordan det hang sammen, må man altså drage til Thorsminde for at finde rede i.
Verdens ældste beskøjt
Også i Ebeltoft på Fregatten 'Jylland' er man klar til at blive invaderet af oplevelseshungrende familier i vinterferien. Og nu hvor vi har passeret nytåret og dermed 150-året for Slaget ved Helgoland i 1864 – der jo fyldte meget i museets regi det forgangne år – har man sat fokus lidt mere jordnært for de hungrende, kan man sige.
I denne ombæring gælder det nemlig en udstilling med fokus på sømandskosten i de dage, hvor fregatten pløjede sig over havene. Og den sejlede som bekendt andet end ud for at slås med tysken. 'Jylland' var bl.a. flere gange over Atlanten på togt til de daværende Dansk Vestindiske Øer – St. Croix, St. Thomas og St. Jan.
Det var jo så, før man kunne holde mad og drikke på køl og frys, og der var mange munde at mætte om bord, så det var ikke så ligetil en øvelse at holde skørbugen fra døren og maverne rimeligt mætte. Desuden var der jo nok pæn forskel på, hvad man serverede i officersmessen, og hvad der blev sat på bordet på banjerne.
Og det er netop forplejningen, der blev indtaget foran for masten, som man siger, der er temaet for museets nye udstilling.
Som museet har for vane, nøjes man ikke med at fortælle, man prøver også at gøre udstillingen levende, og i denne forbindelse betyder det, at man kan få en smagsprøve på, hvad marinere, matroser, drenge og andre godtfolk kunne forvente serveret anno attenhundrede og grønkål.
Museet kan i øvrigt også prale af, at man er besiddelse af verdens formentlig ældste eksisterende beskøjt. Den er dog kun til skue, ikke til at smage. Men den ser da forbløffende frisk ud endnu.
Med-havarister søges
Og så til noget helt andet end vinterferie. Det gælder en lille erindringshistorie fra pensioneret skibsfører Svend Aage Sørensen, der mindes et 50 år gammelt drama i Stillehavet, hvor han var overstyrmand på rederiet Myrens fragtskib 'Margit'.
Det brød nemlig i brand, og besætningen måtte forlade det gode skib, der forliste. Det var i øvrigt bygget i 1953 på Nakskov Skibsværft.
Dagen derpå (12. januar 1965) blev hele besætningen samlet op i god ro og orden af det amerikanske flådetransportskib USS 'Grenville Victory', og siden sejlet til flådebasen på Jonston Island, hvorfra man senere blev fløjet til Honolulu og derfra hjem.
Men nu vil Svend Aage Sørensen så gerne i kontakt med andre fra dengang – hvis de ellers har dramaet i erindring eller kan genkende sig selv eller andre på vedstående foto. Han kan kontaktes på følgende mailadresse: saa.sorensen@hotmail.com - eller via red@soefart.dk
Det gælder også de maritime museer, og helt ovre vestfra i Thorsminde vil man på Strandingsmuseet da også gerne have nysgerrige forbi. Om det så er pædagogisk at lade de uskyldige små lære om kanoner og kanonstøbning, skal Logbogen ikke gøre sig klog på. Men det er da et godt skud på, hvad en og anden purk vil finde spændende.
Ellers kan man lade sig underholde af noget lidt mere nuttet, idet museet også kan fortælle den lidt anderledes historie om skibskattene, der i tidligere tider var eftertragtede besætningsmedlemmer. De var ligesom skibshundene værdsatte kæledyr om bord og bestemt værdsatte for deres evne udi begrænsningen af skibenes rotte- og musebestande.
Nogle katte var endda så fremmelige, at de modtog medaljer for deres indsatser. Men hvordan det hang sammen, må man altså drage til Thorsminde for at finde rede i.
Verdens ældste beskøjt
Også i Ebeltoft på Fregatten 'Jylland' er man klar til at blive invaderet af oplevelseshungrende familier i vinterferien. Og nu hvor vi har passeret nytåret og dermed 150-året for Slaget ved Helgoland i 1864 – der jo fyldte meget i museets regi det forgangne år – har man sat fokus lidt mere jordnært for de hungrende, kan man sige.
I denne ombæring gælder det nemlig en udstilling med fokus på sømandskosten i de dage, hvor fregatten pløjede sig over havene. Og den sejlede som bekendt andet end ud for at slås med tysken. 'Jylland' var bl.a. flere gange over Atlanten på togt til de daværende Dansk Vestindiske Øer – St. Croix, St. Thomas og St. Jan.
Det var jo så, før man kunne holde mad og drikke på køl og frys, og der var mange munde at mætte om bord, så det var ikke så ligetil en øvelse at holde skørbugen fra døren og maverne rimeligt mætte. Desuden var der jo nok pæn forskel på, hvad man serverede i officersmessen, og hvad der blev sat på bordet på banjerne.
Og det er netop forplejningen, der blev indtaget foran for masten, som man siger, der er temaet for museets nye udstilling.
Som museet har for vane, nøjes man ikke med at fortælle, man prøver også at gøre udstillingen levende, og i denne forbindelse betyder det, at man kan få en smagsprøve på, hvad marinere, matroser, drenge og andre godtfolk kunne forvente serveret anno attenhundrede og grønkål.
Museet kan i øvrigt også prale af, at man er besiddelse af verdens formentlig ældste eksisterende beskøjt. Den er dog kun til skue, ikke til at smage. Men den ser da forbløffende frisk ud endnu.
Med-havarister søges
Og så til noget helt andet end vinterferie. Det gælder en lille erindringshistorie fra pensioneret skibsfører Svend Aage Sørensen, der mindes et 50 år gammelt drama i Stillehavet, hvor han var overstyrmand på rederiet Myrens fragtskib 'Margit'.
Det brød nemlig i brand, og besætningen måtte forlade det gode skib, der forliste. Det var i øvrigt bygget i 1953 på Nakskov Skibsværft.
Dagen derpå (12. januar 1965) blev hele besætningen samlet op i god ro og orden af det amerikanske flådetransportskib USS 'Grenville Victory', og siden sejlet til flådebasen på Jonston Island, hvorfra man senere blev fløjet til Honolulu og derfra hjem.
Men nu vil Svend Aage Sørensen så gerne i kontakt med andre fra dengang – hvis de ellers har dramaet i erindring eller kan genkende sig selv eller andre på vedstående foto. Han kan kontaktes på følgende mailadresse: saa.sorensen@hotmail.com - eller via red@soefart.dk