23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Esvagts nye SOV-skib kommer forbi Esbjerg næste weekend

NYBYGNING: ’Esvagt Froude’ ventes overtaget af Esvagt onsdag. Herefter skal det nye skib forbi Esbjerg inden operative test på Butendiek-parken næste uge.
Annonce
Esvagt forventer at tage levering af rederiets første af foreløbigt tre SOV-skibe (Service Operation Vessels), ’Esvagt Froude’ på onsdag, hvorefter nybygningen straks sætter kursen fra det norske Havyard-værft i Sognefjorden til Esbjerg, oplyser Esvagts chief commercial og safety officer, Ole Ditlev Nielsen, til Søfart.

”Vi har en række praktiske ting, vi skal have gjort om bord hen over weekenden, inden vi benytter det korte besøg i Esbjerg til at vise skibet frem for vores forretningsforbindelser mandag og tirsdag i næste uge. Herefter skal vi ud og teste ’Esvagt Froude’ på Butendiek, så vi er endelig klar til at sende skib og besætning til kunden på Baltic 2,” forklarer Ole Ditlev Nielsen.

Efter testforløbet på den tyske Butendiek offshore vind-park er det dog for en kort bemærkning retur til Esbjerg inden en afstikker til Westermost Rough Wind Farm på den engelske østkyst, før nybygningen skal stille 100 pct. operationsklar på Baltic 2 for Siemens i Østersøen, oplyser Ole Ditlev Nielsen.

Kontraktstart for søsterskib 8. april

Han oplyser endvidere, at færdiggørelsen af søsterskibet til ’Esvagt Froude’ hos Hayard holder tidsplanen, således at leveringen ventes at ske 20. marts til en kontraktstart, ligeledes for Siemens, men på Butendiek-parken, 8. april.

Ole Ditlev Nielsen forklarer, at hvert nyt skibs to besætninger tilsammen repræsenterer i alt 40 nye mand i rederiet. Hertil kommer typisk én ny medarbejder i landorganisationen per nyt skib. Samtidigt skaber en ny skibstype med nye teknologier også behov for efteruddannelse i rederiet.

”Esvagt rekrutterer altid besætninger til nye skibe internt. Altså håndplukket fra vores øvrige skibe. Så de nye søfolk, de nye skibe tilfører rederiet, kommer altså ind på vores øvrige enheder. Og så ansætter vi aldrig en kaptajn udefra – det vil altid være en af vores egne folk, så vi altid er sikre på, at det vi betegner som Esvagt-standarden videreføres og fastholdes i ledelsen af de enkelte skibe,” siger Ole Ditlev Nielsen og understeger, at rekrutteringen til de to første nye SOV-skibe for længst er gennemført.

Uddannelse til nyt hardware

Han fortæller også, at de nye SOV-skibe har betydet efteruddannelse til en række medarbejdere på særlig to områder. Dels i forhold til de nyudviklede STB-både (Safe Transfer Boats), som skal sejle møllepersonel mellem SOV-skibet og de enkelte møller, samt dels i forhold til SOV-skibenes avancerede gangways.

Esvagts tredje og foreløbigt sidste SOV-nybygning undervejs leveres i efteråret 2016 fra Havyard. Denne nybygning er kontraheret til en femårs kontrakt med Statoil på deres Dudgeon Offshore Wind Farm ud for den britiske østkyst.

Søfart planlægger i nær fremtid en større teknisk omtale af Esvagt nye skibsserie.

Læs også:
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.063|